Haakon VII |
||
Norge, 1872-1957 |
22.04.12
|
|
Haakon VII (Christian Frederik Carl Georg Valdemar Axel)(f. 1872), norsk konge, søn af kong Frederik VIII af Danmark og Dronning Louise. Fik en sømilitær uddannelse og trådte ind i aktiv tjeneste som løjtnant. 1896 ægtede han prinsesse Maud af England. De tog bolig i København, men opholdt sig dog hyppig, især om vinteren, i England. Her fødtes 1903 sønnen Alexander Edward Christian Frederik (se Olva). Efter unionens opløsning 1905 modtog prins Carl den norske regerings tilbud om tronen, efter at en folkeafstemning havde givet 4/5 majoritet for hans valg. 18. november kårede derpå Stortinget enstemmig prins Carl til Norges konge. Som konge tog han navnet Haakon VII og gav sin søn kronprinsen navnet Olav. Til valgsprog tog han »alt for Norge«. Sammen med dronningen holdt han 25. november sit indtog i Kria. 22. juni 1906 fandt kroningen sted i Trondhjems domkirke. I sin regeringstid har kong Haakon ved rejser i landet gjort sig kendt med Norges naturforhold og folkeliv. (HK4/1922)
|