Titus Flavius Domitianus

Romersk kejser 81-96; vandt landet mellem Rhinen og Donau, men tabte mod dacerne. Stillet over for Senatets opposition øgede han sin grusomhed; iværksatte kristenforfølgelser. Myrdedes.

• Mons Graupius, 84 e.Kr.
• Moesia, 89

Romersk kejser 81-96, søn af Vespasian, Titus' broder og efterfølger; allerede under Titus var han medkejser; som kejser viste han sig i begyndelsen ivrig og virksom (afskaffede delatoruvæsenet og så provinsbestyrerne på fingrene). Men snart viste sig hos ham stærk mistænksomhed og grusomhed (måske delvis som følge af stærke angreb også i litteraturen fra Senatspartiets side). Han kaldte således Agricola (s.d.) tilbgae fra Britannuen, som denne udmærkede feltherre havde vundet for riget. Selv kæmpede han temmelig uheldigt ved Rhinen og Donau; af Dakerkongen Decebalus (s.d.) måtte han endogså købe sig fred; alligevel holdt han triumf og tillagde sig hædersnavne. I sine sidste år synes han at være blevet betaget af forfølgelsesvanvid, og 96 faldt han da for en sammensværgelse imod ham i paladset selv. Senatet forbandede hans minde. (HK3/1921)