Gajus Aurelius Valerius Diocletian
Romersk kejser fra (284) 285-305. I 284 udråbte hæren den kongelige livvagts kommandant, Diocletian fra Dalmatien, til Romerrigets kejser. Søn af en fattig frigiven slave. Under hans styre blev de civile og militære funktioner adskilt og hele rigsadministrationen kom i hænderne på fastlønnede embedsmænd. Nye skattesystemer, prisreguleringer og andre økonomiske forholdsregler prægede også hans regeringspediode. Blev i 394 ramt af svær sygdom og i 305 af et slagtilfælde. Dette skæmmede hans udseende i en sådan grad, at han knap nok var til at kende igen.
- Margus, 285
- Carrhae II, 296
- Verona, 312
Diocletianus, Gaius Aurelius Valerius (ca. 240-ca. 315 e.Kr.), romersk kejser 284-305; født i Dalmatien af ringe stand; nåede under Probus at blive hærfører og senere konsul; udråbtes 284 til kejser og fik 285 hele Romerriget i sin hånd ved sejren over Carinus. Han delte imidlertid kort efter regeringen med en medkejser (Augustus), Maximianus, og senere udnævnte de hver en underkejser (Cæsar); Galerius og Constantius Chlorus. Riget deltes derefter i 101 provinser, der samledes i 4 rigsdele, der hver for sig styredes selvstændigt af en kejser. Diocletianus fik selv Østen med Nikomedeia, Maximianus Italien og Afrika med Milano, Galerius Illyriacum og Grækenland med Sironium og Constantius Vesten med Trier som hovedstad. landets borgerlige styre skiltes ganske fra den militære, og Senatet tabte helt sin betydning, ligesom Rom blev skubet til side for Milano. Diocletianus er fremdeles grundlæggeren af det absolutte kejserdømme, og i sammenhæng dermed står, at han indførte et rent østerlandsk hofceremoniel kejseren kaldtes »herre«, undersåtterne »slaver«; han bar diadem osv.). Diocletianus og hans medregenter førte mange i det hele heldige kampe med nabofolk or at sikre grænserne, og også indadtil styredes der godt og dygtigt. 303 begyndte Diocletianus en stor og grusom kristenforfølgelse over hele riget, som dog naturligvis ikke kunne standse kristendommens fremtrængen. 305 nedlagde han sin regering sammen med Maximianus, de to underkejsere rykkede så op til overkejsere, og nye underkejsere valgtes. Diocletianus levede til sin død ved Salona i Dalmatien, men måtte opleve, at hans kunstige tronfølgesystem ikke kunne holde sig. (HK3/1921)