Akbar den Store

-, 1542-1605

Den tredje mogulske kejser (1556-1605) i det nordlige Indien.

Akbar (arab. den Store), Abu l-Fath Djelaleddin Muhammed (1542-1605), indisk stormugul 1556-1605; sønnesøn af Nordindiens erobrer Timuriden Baber (s.d.), født i landflygtighed, herskede ved tronbestigelsen, under formynderskab af turkmenen Bairam Khan, kun over en del af Pandjab. Glimrende udrustet legemligt og åndeligt tog han selv styret 1560 og samlede efterhånden et vældigt rige omfattende Kabul, Kashmir, Hindustan, Bengalen og en stor del af Dekan. Stor som feltherre var Akbar dog endnu større som statsmand. »Fred for alle« var hans valgsprog; menneskelig mod de overvundne, fri for fordomme og had mod anderledes tænkende var han de svages værner og herskede for alle sine undersåtter uden hensyn til tro og race. Hinduerne befriedes for de dem som vantro pålagte kopskatter og valfartsafgifter. Rigsforvaltningen organiseredes med omsigt, han gennemførte retfærdig beskatning med støtte af den retskafne hindu Todar Mall, fremmede energisk handel og samfærdsel og indførte ensartet mønt. Riget deltes i 15 provinser hver under sin på en gang militære og civile statholder. Retsplejen var for muhammedanerne den sædvanlige islamiske, mens hinduerne dømtes af retskyndige brahmaner. Akbars forvaltningssystem, der kendes fra hans vezir Abu-I-Fadhls Ain-Akbari (Akbars forordninger), betød et mægtigt fremskridt og var en velsignelse for det opblomstrende land. – Opdraget uden undervisning og ude af stand til at læse og skrive uddannede Akbar sig gennem samtaler og forelæsning. Med iver granskede han de forskellige religioner islam, brahmanisme, kristendom og parsisme uden at anerkende nogen som den eneste sande. Den ortodokse islam forlod han og formede sin egen eklektiske religion, tawhid-i-ilahi (Guds enhed), en art teisme uden dogmer, symboler eller præsteskab; for dem, der ikke kunne undvære symboler, anbefaledes solen eller ilden. Modsat kristendommens og islams intolerance var Akbars religiøse stræben tolerance og humanitet, han vandt derfor kun få tilhængere. Akbar var en frygtløs kriger, jæfer og sportsmand (polo), human og rettænkende, overlegen som en cæsar, vindende i al sin færd. Som statsmand søger han sin lige, en af de største i historien. (HK1/1920)