Oldtidsnavn for et landskab i Asien sydøst for det Kaspiske Hav, omtrent svarende til den nuværende persiske provins Chorassan. Det beboedes af partherne, et krigerisk rytterfolk af blandet herkomst. Landet stod under perserne, derefter under Alexander, efter ham under de syriske seleukider, indtil Arsakes ca. 250 grundede et selvstændigt parthisk rige, der i 2. århundrede f.Kr. udvidedes over Medien og Babylonien lige til Eufrat og 53 og 35 f.Kr. tilføjede romerne alvorlige nederlag. Riget var dog svagt pga. den herskende lensforfatning, og på Kristi fødsels tid opstod tronstridigheder, der svækkede det yderligere. 162-65 trængte Lucius Verus frem over Tigris, og ca. 225 rejste perserne sig under sassaniderne og styrtede det parthiske rige. (HK7/1924)