xxxxxxxxxxxxx.

Historie: Oldenburg, der beboedes af gotogermanske folk, erobrede år 9 f.Kr. af romerne og kom siden under det øst-frankiske rige; det styredes af grever under sachsisk overhøjhed, og som den første af dsse nævnes Elimar I ca. 1100. I 12. århundrede blev landet rigsumiddelbart, deltes 1276 i 2 dele, Oldenburg og Delmenhorst, men forenedes i 15. århundrede af Didrik d. Lykkelige. Dennes ældste søn Christiern blev konge af Danmark og stamfader til det oldenburgske hus (s.d.), de to andre,Gerhard den Stridbare og Morits førte en tid indbyrdes fejder. 1573 deltes landet ater i Oldenburg og Delmenhorst, men samledes 1647 under den dygtige greve Anton Günther (1603-67). Da denne var barnløs, erkendtes Danmark og Gottorp som arvinger; det lykkedes imidlertid Danmark at blive eneindehver, og Oldenburg stod 1676-1773 under det. 1773 mageskiftedes landet til storfyrst Paul (I) af Rusland, mod at denne opgav sin ordring på de gottorpske lande; Paul overlod Oldenburg til sin slægtning holsten-gottorperen Frederik August (1774-85), der førte hertugtitel. 1785-1823 var Peter Frederik Ludvig regent og besteg 1823 selv tronen; Napoleon besatte 1806 Oldenburg og indlemmes det 1810 i Frankrig, men 1814 genoprettedes riget og udvidedes med Birkenfeld og en del af Hannover, ligesom fyrstendømmet Lübeck 1823 forenedes med Oldenburg. Paul Frederik August (1829-53) var Oldenburgs første storfyrste; 1852 gaves en ny forfatning. Nikolaj Frederik Peter (1853-1900) fulgte 1866 Pruessen; i øvrigt har forholdene i Oldenburg været overordentlig rolige. Den sidste storfyrste Frederik August havde kun én søn, og ved lov 1904 blev derfor den eventuelle arveret overdraget den hertugelige glückburgske linje. 11. november 1918 abdicerede storhertugen, og landet blev republik, først ledet af en marineunderofficer Kuhnt, senere af en flertalssocialistisk regering, De borgerlige partier har flertal i landdagen 1919 stod Oldenburg en tid i fare for at miste Birkenfeld ved fransk hjælp. (HK7/1924)

+Oldenburgske Hus