Historie: Madagaskar kendtes tidlig af araberne som Djesiret el-Komr, dvs. Måneøen, og allerede Marco Polo har navnet Magastar eller Madaigascar, men først 1500 opdages den af portugiseren Diego Dias, uden dog at bebygges hverken af portugiserne eller hollænderne, som af og til besøgte den. I 17. århundrede, navnlig under Colbert omkring 1670, begynder franskmændene nogle mislykkede kolonisationsforsøg; 1774 gik det dem ikke bedre, først efter 1800 udvikledes handelsforbindelsen, mens Frankrigs politiske indflydelse stadig voksede. Samtidig blev hovaerne østfra den ledende stamme og behersker omtrent hele øen under kongerne Radama I (1810-28) og II (1861-63) samt dornningerne Rosaoherina (1863-68) og Ranavalona I (1828-63), II (1868-83) og III (1883-97). Efter forskellige stridigheder og stadige intriger fra englændernes side angreb franskmændene 1883 Tamatave og tvang Hova-riget til en traktat 1885, hvorved Frankrig overtog protektoratet over Madagaskar. 1890 anerkendtes dette af England. 30. september 1895 erobrede en fransk hær under general J. Duchesne (s.d.) hovaernes hovedstad Antananarivo, 6. august 1896 erklæredes Madagaskar for en fransk koloni og general Galliéni udnævntes til generalresident, senere generalguvernør over hele øen (1896-1905). Dronningen blev afsat 1897 og sendt til Algerie, hvor hun døde 1916. Galliéni pacificerede med stor dygtighed landet (særlig sakalaverne imod vest, 1900) og udrettede et betydeligt arbejde for den økonomiske udvikling, således at Madagaskar nu har stor værdig for Frankrig. (HK6/1923)

• Tananarive, 1895
• Madagascar, 1942