Kroatien-Slavonien

Jugoslavien, provins, før verdenskrigen et ungarsk kronland, ligger mellem Adriaterhavet, Istrien, Krain, Steiermark, Ungarn, Serbien, Bosnien og Dalmatien. 42.531 km2, hvoraf Kroatien 13.524 km2, Slavonien 9.435 km2 og det 1881 indlemmede grænsedistrikt 19.571 km2.

Historie: Kroatien-Slavonien beboedes oprindeligt af illyrer, erobredes af Augustus og lagdes ind under provinsen Pannonien, kom 395 under det vestromerske rige, men besattes ca. 635 af de fra nord kommende kroater. Efter at have tilhørt det frankiske og græske rige blev det ca. 900 uafhængigt, og dygtige konger øgede landet, bl.a. med Dalmatien. Sidst i 11. århundrede kom Kroatien-Slavonien under Ungarn, men blev i tiden efter 1450 stykkevis erobret af tyrkerne, så at Ungarn ved år 1600 kun havde en ringe strækning tilbage. Under tyrkerkrigene dannedes den såkaldte miltærgrænse (s.d.), en strimmel land til sikring af grænsen, der først i 19. århundrede er indlemmet i det øvrige rige. I løbet af 17. århundrede generobredes landet fra tyrkerne, hørte 1809-13 til dels til Frankrig og lagdes 1815 til Ungarn, til hvilket det var knyttet indtil 1918, men med hvem det lå i stadig strid. Had til magyarerne førte 1848 Kroatien-Slavonien under Jellachich over på kejserens side, hvorefter landet 1849 blev selvstændigt kronland. Hermed var indbyggerne dog ikke tilfreds, og modsætningen til magyarerne blev ikke mildnet ved nyordningen 1868. Kroaterne, der i de seneste år før verdenskrigen nærmede sig deres stammefrænder serberne (hvis græsk-katolske tro tidligere skilte dem fra kroatien-Slavonien), krævede, især efter Bosniens og Herzegovinas anneksion 1908, en forening af alle sydslaver til ét rige, og deres landdag nægtede gentagen gange sin medvirkning til fællesstyret med Ungarn. Under krigen opstod ved Serbiens nederlag tanken om en sydslavisk stat under Kroatien-Slavoniens ledelse, og den kroatiske politiker Stefan Radic virkede herfor, men Centralmagternes sammenbrud førte Kroatien-Slavonien ind i den nyserbisk-kroatiske stat, Jugoslavien. 5. oktober 1918 dannede slovener, , kroater og serbier et centraludvalg i Agram, og 29. oktober proklamerede landdagen Kroatien-Slavoniens uafhængighed. Kroaterne står dog meget selvstændigt og kritisk overfor det serbiske hegemoni, og Radic virker som fører for Bondepartiet vedblivende før Kroatien-Slavoniens særinteresser. Man ønsker fuldstændig suverænitet for Kroatien-Slavonien, egen hær og eget budget, folkeafstemning i de blandede distrikter og fuld kulturel og national frihed for alle folkeslag i riget. (HK6/1923)