Korinth

Korinth (græsk Korinthos), oldtidsby i Grækenland, ved den smalle, istmiske landtange, der danner den eneste landfærdelsvej mellem den græske halvø og Mellem-Grækenland. Korinth lå sydvest for det smalleste sted, 2,5 km fra den Korinthiske Havbugt; den havde havnestæder såvel ved bugten som ved havet mod øst, og havde sit værn i den høje, stejle borgklippe Akrokorinth, »Peloponnesos' Nøgle«. Beliggenheden for handel var ganske fortrinlig, og her er da i meget tidlig tid opblomstret en stad, hvis betydning måles ved, at den i 8.-7. århundrede f.Kr. kunne anlægge store kolonier om Kerkyra, Ambrakia og Leukas mod nordvest, Syrakusai på Sicilien og (senere) Potidaia i Makedonien, hvilke alle blev betydelige handelsstæder. Østens og vestens handel mødtes i Korinth. Den blev en rig, men tillige yppig by; i sin velmagt havde dens ca. 40.000 borgere ikke mindre end 460.000 slaver. Den drev betydelig fabriksvirksomhed; vævede tæpper, bronzesager og malede vaser spredtes herfra over middelhavslandene. Pottemagerskiven var efter sagnet opfundet her, og »korinthisk malm« var regnet for den smukkeste. Den har frembragt statsmænd, men ingen digter af større betydning. I sagnene hedder det, at Korinth blev anlagt af den lydiske konge Sisyfos. I den ældste historiske tid regerede her konger; henimod 700 fik den stormangsvælde, behersket af en købmandsæt, Bakchiaderne. Ved år 657 gjorde Kypselos sig til enehersker og kunne give magten i arv til sin søn Periandros. Under disse 2 mænd nåede Korinth sin højeste blomstring og blev en verdenshandelsby, der beherskede det østlige Middelhav. Korinth havde tidlig en flåde, men trådte senere som sømagt i skygge for Aigina og navnlig Athen. En mådeholden aristokratisk forfatning indførtes 582 f.Kr., men ved denne tid begyndte det at gå tilbage, især politisk. Strid mellem Korinth og Kerkyra foranledigede den peloponnesiske krig, under hvilken Korinth stod sammen med Sparta og drog fordel af den nedgang, som i og efter krigen ramte Athen. Også i de følgende tider skiftede lykke og fremgang med tab. Dens cenrale beliggenhed gjorde den til sæde for de forsamlinger, for hvilke Filip af Makedonien og Alexander kundgjorde deres planer mod perserne. +++(HK6/1923)