Cicaré Helicópteros
|
AFM 1/08: Den argentinske flyproducent Cicaré præsenterede sin nye to-personers (i tandem) CH-14 Aguilucho (Eaglet) helikopter 23/11/2007 ved Campo de Mayo. Helikopteren er beregnet til overvågnings-, trænings- og angrebsopgaver. Drives af en Rolls-Royce Allison 250-C20B motor på 420 hk, som bygges under licens af firmaet ved Saladillo. Er den første jetdrevne helikopter udviklet og konstrueret i Latinamerika. Udviklingsarbejdet startede i jan. 2006, efter at den argentinske hær godkendte et forslag fra Cicaré. Firmaet har tidligere udviklet og bygget en række ultra lette helikoptere. CH-14 prototypen [LV-X333] foretog sin første flyvning marts 2007 og har siden gennemgået omfattende testprogram. Typen har en tomvægt på 750 kg, en maksimal startvægt på 1.450 kg og kan medføre en våbenlast på op til 350 kg på 2 små vinger på siden af skroget. Topfarten er 222 km/t, tophøjde 4.270 m, flyvetid 3 timer og rækkevidde 630 km. Fremtidsplaner omfatter udviklingen af en version med 2 piloter side-om-side, mens en større helikopter med plads til 5 personer, CH-16, også er under udvikling.
© Juan Carlos Cicalesi/Santiago Rivas.