Nigeria/Do 228
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
301 FTS | - | Kaduna | Do 228 | Afløst af L-39ZA |
EWAF/99 : Luftvåbnet råder over 3 Dornier Do 228-100 lette transportfly. Yderligere 6 Do 228-212 fly er på bestilling.
AFM 5/00 : Nyt Dornier 228-212 fly [NAF 036; c/n 824] til Nigeria er fortsat oplagret i Tyskland pga. manglende betaling. Afsendelsen af de 6 tidligere fly af denne type [NAF 030>NAF 035] var også forsinket, før de blev leveret ultimo 1996.
AI 11/12 : Nigerias luftvåben modtog 16 Dornier Do 228 transportfly fra Tyskland i 1996. Typen opereres bl.a. af 99 Air Weapons School ved Kainji.
FG 2/9/2015 : Et Fairchild Dornier 228 transportfly [NAF030] fra det nigerianske luftvåben styrtede ned kort tid efter take-off fra Kaduna lufthavnen 29/8/2015. Alle 7 ombordværende blev dræbt, inkl. 2 besætningsmedlemmer og 5 passagerer. Flyet, der blev bygget i 1992, var på vej til Abuja. Dermed har luftvåbnet 6 Dornier 228 fly tilbage i tjeneste, inkl. 1 -100 og 5 -200 modeller.
AFM 11/17 : I alt 9 Do 228 fly blev leveret til luftvåbnet i Nigeria, hvoraf 6 fortsat er i tjeneste. Primo 2017 var 4 eksemplarer [NAF 027, 029, 031 og 035] i tjeneste ved 301 Flying Training School, Kaduna, hvor de bruges til flermotoret omskolingstræning af transportpiloter. 2 fly [NAF 033 og 034] er gået tabt ved havarier.
AFM 5/18 : Efter ordre fra landets præsident har Nigerian Immigration Service (NIS)/Air Border Patrol Unit overført 3 Dornier 228 fly [228-100 5N-AUW (c/n 7018), 228-101 5N-AUY (c/n 7116) og 5N-AUZ (c/n 7167)] til luftvåbnet. Flyene blev inspiceret af chefen for luftstaben ved Kaduna 15/3/2018, hvor de bliver bragt tilbage til operationel status efter langvarig oplagring ved Kaduna. To af flyene havde ikke været i operationel tjeneste i næsten 20 år, mens det tredje [5N-AUW] var blevet udfaset juni 2013. NIS fik besked om, at flyene skulle overføres til luftvåbnet 8/2/2018. Landets indenrigsminister oplyste 9/3/2017, at den føderale regering havde besluttet at returnere flyene til operationel tjeneste. Men det blev ikke nævnt, at flyene skulle overføres til luftvåbnet. Flyenes instrumenter og overvågningsudstyr var blevet demonteret under oplagringen, men typen blive rnu forsynet med nye systemer til grænsepatruljering.
AFM 8/18 : Luftvåbnet i Nigeria overtog 3 Dornier 228 fly [Srs 100 5N-AUW (c/n 7018), Srs 101 5N-AUY (c/n 7116) og 5N-AUZ (c/n 7167)] fra Nigerian Immigration Service (NIS) Air Border Patrol Unit tidligere i 2018. Et af flyene er svært beskadiget af korrosion og vil ikke blive renoveret. Men de to andre eksemplarer [NAF036 og NAF038] vil blive repareret efter den indledende inspektion af teknikere fra luftvåbnets fra 431 Engineering Group, NAF Base Kaduna. Afventer nu levering af reservedele og andet udstyr forud for en endelig inspektion. Det tredje fly, som alligevel ikke kommer i tjeneste, menes at have fået tildelt serienr. NAF037.