LET (Aircraft Industries) L-410 Turbolet Tjekkiet

L-410 fra det tjekkiske luftvåben L-410 fra det tyske luftvåben

EUROPA AMERIKA ASIEN AFRIKA
Bulgarien
Estland
Letland udfaset
Litauen udfaset
Poland
Rusland
Slovakiet
Slovenien
Tjekkiet
Tyskland udfaset
Ungarn udfaset
Honduras wo
Peru
Bangladesh 3 L410 bestilt 2015
Kasakhstan 2 lev. 12/2023
Comorerne
Djibouti
Libyen
Mozambique
Tunesien
Ækvatorialguinea

AFM 4/11 : To Let L-410 UVP-E20 transportfly blev observeret under bygning ved Aircraft Industries, Kunovice, Tjekkiet 14/1/2011. Vil blive leveret til det russiske luftvåben. Det vides endnu ikke, hvornår denne kontrakt blev indgået eller hvor mange fly den omfatter.

AFM 3/15+4/15 : Honduras' luftvåben har for nylig modtaget et brugt Let L-410-UVP Turbolet transportfly. Flyet, som muligvis kun leases, er blevet observeret ved Base Aérea Coronel Héctor Caraccoili Moncada, La Ceiba 8/1/2015 med serienummer FAH-322 [c/n 871827; ex HR-AWC]. Flyet, som har plads til 19 passagerer, vil tilgå Esquadrilla de Transport efter klargøring.

AFM 9/15 : Den tjekkiske flyproducent Aircraft Industries har udviklet en ny opgraderet version af sit L-410 turboprop transportfly. Det første L-410NG fly [OK-NGA; c/n 3020] blev præsenteret ved fabrikken i Kunovice 15/7/2015 og foretog sin første flyvning 29/7/2015. Typen er baseret på L-410UVP-E20, men er forsynet med ny vingestruktur med integrerede brændstoftanke, hvilket forbedrer lasteevne og rækkevidde. L-410NG kan medføre 19 passagerer og er forsynet med Garmin G3000 digitalt glascockpit med avancerede instrumenter. Drives af nye GE H85 motorer på 850 hk med AV-725 propeller og kan medføre 2.154 kg fragt. Producenten forventer at kunne sælge fly af denne type på både det civile, halvmilitære og militære marked. Med en flyvetid på 10 timer og længere rækkevidde er typen også velegnet til maritim patruljering og overvågning. Aircraft Industries planlægger at indlede serieproduktion i 2017, med en årlig produktion på 30 stk. på sigt.

AFM 10/17 : Et L-410UVP-E3 transportfly [FAH-322] fra Honduras' luftvåben styrtede ned i bygning under en træningsflyvning fra Comayagua-Palmerola Air Base, Soto Cano 16/8/2017. Flyets kaptajn blev dræbt, mens de 2 andre ombordværende blev hårdt kvæstet.

SCW 4/12/23 : Luftvåbnet i Kasakhstan har fået leveret 2 Omnipol/Let Aircraft Industries L-410UVP-E20 transportfly [41 (c/n 3411; ex OK-JNP) og 42 (c/n 3412; ex OK-JNO)]. Flyene forlod Kunovice, Tjekkiet 1/12/2023 og ankom til Atyray, Kasakhstan 3/12/2023. Fortsatte dagen efter til Aktobe, hvor typen vil tilgå Military Institute of the Air Defence Forces, som er opkaldt efter T. Ya. Begeldinov (VISVO).

SCW 29/5/24 : Den polske grænsevagt LSG (Lotnictwo Straż Graniczna/Polish Border Guard) annoncerede 28/5/2024 indgåelsen af en aftale med Aero Club LLC og JB Investments LLC for anskaffelsen af to nye L-410UVP-E20 patruljefly til en samlet værdi af €28 mio. De nye fly vil slutte sig til to eksisterende L-410UVP-E20 modeller [SN-61YG og SN-62YG], som var blevet leveret nov. 2020. Disse fly anvendes til at sikre de polske grænser og deltager i fælles operationer med andre lande i EU, hvilket afspejler Polens forpligtelse til den fælles sikkerhedsindsats. Flyene vil blive forsynet med elektroniske kort, som dækker hele det polske territorium, foruden de eksklusive økonomiske zoner over østersøregionen, de kystnære farvande i området omkring Kaliningrad, Portugal (eksklusiv Azorerne), Spanien, Frankrig, Italien, Grækenland, Cypern, Malta og Senegal. LSG Aviation Wing er en integreret komponent af Polens grænsevagt med ansvaret for luftovervågning, rekognoscering og operationel støtte. Denne specialiserede flyenhed spiller en kritisk rolle i håndhævelsen af Polens grænser og støtte forskellige missioner indenfor EU. Flåden omfatter ligeledes helikoptere og andre fastvingefly, som anvendes til forskellige opgaver. Disse omfatter rutinemæssige grænsepatruljer og operationer til bekæmpelse af smugling til mere komplekse opgaver som fx miljøovervågning og katastrofehjælp.