Rusland/Su-33

Division Regiment Base Type Noter
Nordflåden 279 KIAP (OKIAP) Malyavr (Severomorsk 3) Su-33 (19) -

WAPJ 17/94 : Den russiske flåde havde modtaget i alt 12 Sukhoi Su-27K (Su-33) Flanker-D kampfly til operationer fra hangarskibet Admiral Kuznetsov frem til aug. 1993. Yderligere 8 fly er under produktion. Men produktionshastigheden er blevet reduceret, idet der er nok fly til rådighed til at udfylde det umiddelbare behov, efter at bygningsprogram af hangarskibe er blevet opgivet.

AFM 2/01 : Komsomolsk-on-Amur Aircraft Production Association (Yuri Gagarin) leverede 36 Su-33 Flanker jagerfly til den russiske flåde i 1990'erne. Opereres fra hangarskibet Admiral Kuznetsov.

JDW 29/01 : Et Su-33 Flanker-D jagerfly styrtede ned 7/01 under luftopvisning, piloten blev dræbt. Ulykken skete ved Ostrov, ca. 600 km nordvest for Moskva.

AFM 2/04 : Rusland fortsætter udviklingen af Su-33UB (tidligere kendt som Su-27KUB) tosædet maritimt multirolle kampfly. 2 fly har fløjet, 2 gennemgår test og yderligere 2 er under bygning. Den første prototype foretog sin første flyvning 29/4/9999. Typen vil supplere flådens Su-33 Flanker-D jagerfly.

AFM 12/06 : Det første Su-27K jagerfly med foldebare vinger foretog sin første flyvning maj 1985. Typen fik 31/8/1998 betegnelsen Su-33, hvoraf 24 stk. blev leveret til den russiske flåde. Gør tjeneste ombord på hangarskibet Kuznetsov.

AFM 5/10 : Et Su-33 jagerfly [82] fra 279th OKIAP (Independent Shipborne Fighter Aviation Regiment) styrtede i havet under landing på hangarskibet Admiral Kuzntsov i Nordatlanten 15/9/05. Arrestor-wiren knækkede, men piloten skød sig ud med katapultsæde.

AFM 11/10 : Efter to års pause har den russiske flåde genoptaget træningen ved den ukrainske luftbase Saki-Novofedorivka på Krim for at kvalificere sine piloter til operationer fra hangarskibe. I slutningen af aug. 2010 ankom 6 Su-33 kampfly [inkl. # 64] til Nikta Naval Pilot Training Centre for en periode på 5 uger. Kommer fra 1st Squadron under 279th Otdelnyy Korabelnyy Istrebitelnyy Aviatsionnyy Polk (OKIAP) ved Severomorsk-3 (Murmansk East), som normalt er indsat ombord på hangarskibet Admiral Kuznetsov. Forholdet mellem Rusland og Ukraine omkring brugen af disse faciliteter har været anspændte i de seneste år. Rusland har desuden besluttet at bygge en lignende træningsfacilitet ved en gammel lufthavn nær Yeysk ved Azov-havet i Krasnodar-regionen. Forventes at være færdigbygget indenfor 2 år.

AFM 12/16 : Den russiske flådes flyvetjeneste råder over omkring 135 jetfly, som har en gennemsnitsalder på ca. 20 år. Omfatter en skibsbåren luftgruppe ombord på hangarskibet Admiral Kuznetsov, som bl.a. består af 279th OKIAP (Otdelnloy Korabelnoy Iztrebitelniy Aviatsionniy Polk/Independent Shipborne Fighter Aviation Regiment) ved Severomorsk-3 luftbasen, 28 km from Murmansk. Råder bl.a. over tunge Su-33 Flanker-D jagerfly ved 2 eskadriller, som har ansvaret for langtrækkende luftforsvar for hangarskibsgruppen. Sekundære opgaver omfatter luftkontrol med den russiske flådes patruljeområder for interkontinentale ballistiske missilubåde i Atlanterhavet, afvisningsberedskab samt luftforsvar for flådens installationer samt industri- og befolkningscentre på Kola-halvøen. Et ukendt antal Su-33K fly er blevet opgraderet med Gefest I T SVP-24 navigationsbombesystem, som gør typen i stand til at kaste bomber med en vis præcision. I alt 24 Su-33 fly [inkl. 66, 68 og 78] blev produceret og leveret til den russiske flåde mellem 1993 og 1998, men siden er 5 eksemplarer gået tabt ved haverier. Andre fly er oplagret eller gennemgår vedligeholdelse, så antallet af aktive fly overstiger aldrig 10 stk. Flyene vil i opgraderet form forblive i tjeneste frem til 2025. Den primære bevæbning omfatter R-27ER og R-27EM radar-styrede luft-til-luft missiler.