Indien/Sikorsky Sea King

Enhed Eskadrille Base Type Noter
- INAS 350 Vizaq-Vishakapatnam UH-3H (6) dannet 5/2009; udfaset 6/24

AFM 2/07 : Den indiske flåde har indgået kontrakt med USA dec. 2006 om levering af 6 brugte Sikorsky UH-3H Sea King helikoptere. Har tidligere været i tjeneste ved den amerikanske flåde. Helikopterne vil blive istandsat i USA inden levering. Typen vil operere fra amfibieskibet USS Trenten (LPD 14), som den indiske flåde også har erhvervet. Både skib og helikoptere vil efter planen ankomme til Mumbai 5/07 og får hjemhavn ved Visakhapatnam under den Østlige Flådekommando.

AFM 10/10 : En auditørrapport har kritiseret den indiske flådes køb af 6 brugte ex-US Navy UH-3H Sea King helikoptere i skarpe vendinger aug. 2010. Helikopterne har opbrugt deres levetid og har mange tekniske defekter. Blev oprindeligt produceret mellem jan. 1961 og juli 1965 og udfaset fra den amerikanske flåde i 2005. Kontrakt for de 5 helikoptere [148965, 149725, 151549, 152112, 152123 og 152138] blev indgået 15/11/2006 og de skulle have været igennem en omfattende istandsættelse inden levering ombord på amfibieskibet INS Jalashwa [LDP 41; ex USS Trenton]. Men pga. tidsmangel blev meget af dette arbejde ikke udført og en af helikopterne bruges allerede som reservedele til de andre. Typen opereres af INAS 350, som blev dannet ved INS Dega, Vizaq-Vishakapatnam 12/5/2009.

SCW 29/6/24 : Den indiske flåde udfasede sine Sikorsky UH-3H Sea King transporthelikoptere [inkl. IN537] opereret af INAS (Indian Naval Air Squadron) 350 Saaras ved INS Dega, Visakapatnam 28/6/2024. En af helikopterne vil blive udstillet på basen. Helikopterne vil blive afløst af Sea King Mk42C modeller, som pt. opereres af Marine Commando Flight (MCF) ved INS Shikra, Mumbai. Samtlige helikoptere af denne type menes at være blevet overført til INAS 350. UH-3H Sea King helikopterne var blevet anskaffet af Indien i 2007 sammen med amfibiefartøjet INS Jalashwa (ex USS Trenton). UH-3H modellerne kom i tjeneste ved INAS 350, INS Dega 24/3/2009. I 2006 var den indiske flåde tæt på at indgå en kontrakt for levering af seks brugte UH-3H Sea King helikoptere fra US Navy, som skulle anskaffes gennem den amerikanske FMS-program (Foreign Military Sales), der ligeledes omfattede en LPD-platform (Dock Landing Platform), USS Trenton. Helikopterne og amfibiefartøjet skulle leveres medio 2007. I marts 2007 fik Helispec fra Brantley, Alabama tildelt en kontrakt for renovering og opgradering af de første to UH-3H helikoptere. Kontrakten omfattede seks måneders arbejde, hvorefter helikopterne blev transporteret til Norfolk, Virginia, hvor de blev indskibet ombord på USS Trenton. UH-3H helikopterne blev første gang observeret ombord på INS Jalashwa feb. 2011, hvor den indiske flåde var i gang med at evakuere indiske statsborgere fra Libyen via Malta.