Frankrig | Northrop Grumman E-2C Hawkeye
FLÅDEN
Antal/type | Kontrakt | Levering | Bemærk |
---|---|---|---|
3 E-2C | 1995 | 12/1998>2004 | - |
1 E-2C | 28/3/2001 | - | option, udøvet 3/2007 |
3 E-2D | 2020 | 2027- | - |
Enhed | Base | Type | Bemærk |
---|---|---|---|
Flottille 4F | Lann-Bihoué | E-2C (3) | - |
WAPJ 15/93 : Den franske flåde har som forventet valgt Grumman's E-2C Hawkeye fly som sit nye AEW-fly (airborne early warning) til de 2 nye hangarskibe, Charles de Gaulle og Richelieu, hvoraf det første nu er under bygning. Den amerikanske kongres er formelt blevet notificeret om en fransk anmodning for 4 fly.
WAP 38/99 : Aéronavale vil danne sin første AEW-enhed, Flottille 4F, ved Lann-Bihoué jan. 1999. Den første af 3 Northrop Grumman E-2C Hawkeye leveret 18/12/1998, bestilt i 1995. Flyene er udrustet med Lockheed Martin AN/APS-145 overvågningsradar og skal gøre tjeneste på det nye hangarskib Charles de Gaulle, som kommer i tjeneste i 2000. Den sidste E-2C leveres i 2003 + 1 option.
AFM 5/01 : Den amerikanske flåde har på vegne af Frankrig bestilt 1 E-2C 28/3/2001. Forventes at være færdig i sept. 2003.
AFM 8/02 : 2 E-2C Hawkeye varslingsfly er allerede blevet leveret til Flottille 4F ved Lann-Bihoué, mens det tredje og sidste fly følger i 2003.
AFM 5/04 : Den franske flåde modtog det tredje og sidste E-2C Hawkeye varslingsfly 10/2/2004 [166417/3]. Tilgik 4 Flottille (4F) ved Lann Bihoue 26/2/04, som normalt opererer fra hangarskibet Charles de Gaulle.
AFM 6/07 : Den franske flåde ønsker at erhverve yderligere et E-2C Hawkeye AEW-fly. Har allerede 3 fly af denne type i tjeneste ved 4 Flottille, Lann-Bihoue; opererer også fra hangarskibet Charles de Gaulle (R 91). Det ekstra fly vil være brugt men opgraderes til Hawkeye 2000-standard.
AFM 12/19 : Det franske forsvarsministerium har bekræftet planer om at erstatte de 3 E-2C luftbårne varslingsfly ved den franske flåde med et lignende antal E-2D modeller. En ordre for Advanved Hawkeye fly forventes indgået 2020.
AFM 9/20 : Det amerikanske Defense Security Cooperation Agency (DCSA) annoncerede en potentiel kontrakt med Frankrig for 3 Northrop Grumman E-2D Advanced Hawkeye overvågningsfly 6/7/2020. Aftalen omfatter desuden 4 Rolls-Royce T-56-427A reservemotorer; 3 AN/APY-9 radarer; 4 AN/AKLQ-217 ESM-systemer (electronic support measures); 5 Link-16 kommunikationssystemer; 10 indbyggede GPS-systemer samt 4 IFF-systemer.
AFM 1/21 : Det franske forsvarsministerium bekræftede en ordre for 3 nye Northrop Grumman E-2D Advanced Hawkeye AEW-fly (airborne early warning) 20/11/2020. Det første eksemplar vil blive leveret i 2027. E-2D flyene, som vil operere fra det franske hangarskib Charles de Gaulle, vil ligeledes blive brugt til optankning i luften.
AFM 3/21 : Northrop Grumman annoncerede 6/1/2021, at USA og Frankrig har indgået en aftale for levering af 3 E-2D Advanced Hawkeye overvågningsfly til den franske flåde. Flyene forventes at blive leveret senest i 2028. Salget omfatter desuden levering af reservedele, støtteudstyr, træning og løbende støtte. US Navy vil efterfølgende indlede forhandlinger med Northrop for E-2D flyene, med en forventet kontraktindgåelse i 2022. Den franske flåde har opereret med E-2C Hawkeye modeller siden 1998 og er det eneste land foruden USA, som har opsendt E-2 Hawkeye fly fra et hangarskib. Flådens nuværende Hawkeye modeller opererer fra det atomdrevne hangarskib Charles de Gaulle.
AFM 10/23 : Northrop Grumman har fået tildelt en kontrakt til en værdi af $387 mio. for produktion af 3 E-2D Advanced Hawkeye AEW&C fly i en unik konfiguration til Marine Nationale (franske flåde). De 3 E-2D modeller, som efter planen vil blive leveret frem til 2028, skal afløse flådens 3 eksisterende E-2C Haweye 2000 varianter. Advanced Hawkeye modellen er forsynet med moderne APY-9 radar og opgraderede flysystemer, som vil give forbedret overvågningsdetektering og sporingskapacitet mod avancerede fjendtlige fly og krydsermissiler i miljøer over land, kystområder og åbne oceaner. Forbedrer desuden understøttelse og beredskab. Northrop Grumman hævder, at E-2D modellen er den mest moderne kommando- og kontrolplatform i verden og at typen vil forstærke forsvarssamarbejdet mellem USA og Frankrig. Northrop Grumman's Aeronautics Systems division i Melbourne, Florida fungerer under denne aftale som hovedleverandør, mens US Naval Air Systems Command (NAVAIR) ved NAS Patuxent River, Maryland har påtaget sig rollen for kontraktaktivitet. Det amerikanske udenrigsministerium godkendte oprindeligt FMS-aftalen (Foreign Military Sales) for den franske anskaffelse af 3 E-2D fly fra US Navy juli 20209, og det franske forsvarsministerium annoncerede indgåelsen af en kontrakt dec. 2020. Frankrig bliver den anden eksportkunde for E-2D fly efter Japan, som allerede har anskaffet 13 Advanced Hawkeye fly til det japanske luftvåben. Northrop Grumman's Military Aircraft Systems division (ligeledes lokaliseret i Melbourne) fik tildelt en ændring på $353 mio. til en tidligere indgået kontrakt dec. 2021. Denne kontraktændring gjorde Northrop Grumman i stand til at starte produktionen af de 3 E-2D fly for Marine Nationale. Frankrig har planer om at bygge et nyt atomdrevet PANG-hangarskib (Porte-Avions de Nouvelle Génerátion/Next Generation Aircraft Carrier) til afløsning af sit flagskib, FS Charles de Gaulle (R91), inden 2038.