Thailand/Mi-171
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
41st Aviation Battalion | 1st Air Mobile Company | Lop Buri AB | Mi-17-V5 (10) | dannet 2011 |
AFM 9/05 : Thailand har 6/7/2005 indgået en foreløbig aftale med Ulan Ude Aviation Plant i Rusland om købet af 4-6 Mil Mi-171 helikoptere.
AFM 12/08 : Den thailandske hær har planer om at erhverve 3 Mi-17 multirolle helikoptere fra Rusland. Yderligere 3 stk. forventes bestilt senere.
AFM 5/11 : 3 Kazan Helicopters Mi-17V-5 transporthelikoptere [6401, 6402 og 6403] til den thailandske hær ankom til U-Tapao/Pattaya IAP ombord på et An-124-100 transportfly 22/2/2011. Typen vil tilgå 1st Air Mobile Company ved Lop Buri. Kontrakten blev fremlagt 20/10/2008 og yderligere 3 stk. er planlagt når finansieringen er på plads. Op til 16 helikoptere ønskes.
AFM 12/13 : Den thailandske regering har godkendt anskaffelsen af 2 Mi-17-V5 transporthelikoptere helikoptere til hæren 8/10/2013. Helikopterne bygges i Rusland og finansieres over 3 år.
AFM 11/14 : Den thailandske hær har bestilt det andet parti af Mi-17 transporthelikoptere 29/9/2014. De 2 Mi-17-V5 helikoptere vil blive bygget af Kazan. Forhandlingerne påbegyndtes okt. 2013 og den endelige aftale blev indgået i Moskva tidligere i år. Den thailandske regering havde godkendt anskaffelsen af 8 nye helikoptere 8/10/2013, som også omfatter 6 Airbus Helicopters UH-72A Lakota flerformålshelikoptere. Thailand har tidligere bestilt 3 Mi-17-V5 helikoptere med levering 22/2/2011. Disse kom officielt i tjeneste ved 1st Air Mobile Company ved Lop Buri AB 28/3/2011.
AFM 7/21 : Yderligere 3 Kazan Helicopters Mi-17V-5 transporthelikoptere er blevet leveret til den thailandske hær (RTA). Helikopterne [6408, 6409 og 6410] ankom til U-Tapao Air Base ombord på et Antonov An-124-100 transportfly [RA-82035] fra det russiske luftvåbens 224th Flight Unit 16/3/2021. Efter at være blevet samlet igen og tjekket, blev helikopterne formelt overdraget ved U-Tapao 26/3/2021, hvor de slutter sig til 7 eksemplarer af denne type allerede i tjeneste ved RTA [6401-6407] . Disse var blevet leveret i partier à 3, 2 og 2 stk. mellem 2011 og 2018. Alle 10 opereres af 41st Aviation Battalion ved Lop Buri, hvor de bruges til nødhjælp i forbindelse med naturkatastrofer, levering af mad til oversvømmede områder, brandslukning og nødevakueringer.