Pakistan | Mil Mi-35 Hind

HÆREN

Enhed Eskadrille Base Type Noter
202 Army Aviation Group 4 Army Aviation Squadron Quetta Khalid Mi-35M lev. 2018

AFM 8/14 : Pakistan forhandler med Rusland om købet af et endnu ukendt antal Mi-35 Hind angrebshelikoptere juni 2014. Typen skal bruges til bekæmpelse af terrorister og andre sikkerhedsopgaver.

AFM 10/17 : Den pakistanske hærs luftkorps har modtaget 4 Mi-35M kamphelikoptere fra Russian Helicopters aug. 2017. En foreløbig aftale var blevet indgået aug. 2015, efterfulgt af en formel kontrakt juni 2016. Aftalen omfatter desuden træning, reservedele og støtteudstyr. Yderligere helikoptere vil muligvis blive bestilt afhængig af erfaringerne med de første eksemplarer. Pakistan menes at have et behov for op til 20 Mi-35M helikoptere.

AFM 6/18 : Den pakistanske hærs luftkorps modtog 4 Mi-35M Hind kamphelikoptere fra Rosoboronexport 4/4/2018. Pakistan havde bestilt de 4 helikoptere juni 2016. Defence Export Promotion organisation havde annonceret levering af helikopterne aug. 2017, men overdragelsen menes at have fundet sted i Rusland, hvor de er forblevet indtil nu. Pakistan har kun bestilt 4 Hind helikoptere, men hæren har vist interesse for at anskaffe op til 20 stk.

AFM 2/19 : Pakistan har bestilt yderligere 5 Mi-35M angrebshelikoptere nov. 2018. Skal supplere 4 eksemplarer bestilt tidligere; disse skulle oprindeligt leveres til Pakistan Army Aviation Corps frem til aug. 2017. Men helikopterne menes først at være ankommet til landet april 2018, inden typen officielt kom i tjeneste dec. 2018 ved 4 Army Aviation Squadron, Quetta Khalid i Balochistan.