Bulgarien/Mi-24

Enhed Eskadrille Base Type Noter
21 Vertoletna Aviobasa Boyni Vertolety 1/23 Eskadrila Stara Zagora Mi-24D/V -
2/23 Eskadrila Stara Zagora Mi-24D/V -
24.VAB 1/24 VAE Krumovo/Plovdiv Mi-24D/V -

VAB = Vertoletna Aviacionna Basa
VAE = Vertoletna Avio Eskadrila

EWAP/86 : Bukgarien modtog 12 Mi-24 Hind kamphelikoptere i begyndelsen af 1980'erne.

AFM 10/95 : Mil Mi-24 Hind kamphelikoptere kom i tjeneste ved det bulgarske luftvåben i juni 1979. De første Hind-D varianter blev fløjet til Plovdiv AB af russiske piloter. Blev opereret af ny EOP (Eskadrilla za Ogneva Podrajka/ildstøtteeskadrille) under 44 VAP (Veroleten Aviopolk/helikopterregiment), som flyttede til Krumovo i 1980. Men det voksende antal Mi-24 helikoptere blev overført til nyt kamphelikopterregiment, 13th VPBV (Vertoleten Polk Boiny Vertolety), som blev dannet 13/8/1982 ved Stara Zagora. Bestod af 2 eskadrille: 1st og 2nd EOP. Hver EOP består af 5 zvena (flights) med hver 4 helikoptere samt 2 helikoptere ved Comandvane (kommandosektion). I sep. 1994 blev enheden omdøbt til 23rd VABV (Vertoletna Aviobasa Boiny Vertolety/kamphelikopterbase), som er underlagt 10th CTA (Corpus Takticheska Aviatzia/taktisk luftkorps). Den primære opgave er at yde støtte til landstyrkerne samt at gennemføre panserværnsoperationer. Leveringen af 44 nye Hind helikoptere til de to EAP (22 hver) fortsatte frem til 1986. Omfattede 38 Mi-24D Hind-D varianter med AT-2 Swatter panserværnsmissiler og 6 Mi-24V Hind-E helikoptere med AT-6 Spiral panserværnsmissiler og kraftigere TV3-117V motorer. Anden bevæbning omfatter 57 mm og 80 mm raketter, UPK-23 pods med dobbeltløbet 23 mm GSh-23L kanon, minespredere og bomber. De oprindelige helikoptere vil blive suppleret med 12 brugte eksemplarer fra det russiske luftvåben. Forventes at blive leveret ultimo 1995, men den præcise version kendes endnu ikke.

WAPJ 25/96 : Det bulgarske luftvåben modtog 12 Mil Mi-24 angrebshelikoptere i sommeren 1995 som del af våbenanskaffelse fra Rusland. Supplerer omkring 20 Mi-24D Hind-D allerede i tjeneste ved Stara Zagora.

AFM 1/13 : Det bulgarske forsvarsministerium indledte en åben tilbudsrunde 7/11/2012 for levetidsforlængelse af flåden på 6 Mi-24V Hind-E kamphelikoptere. Arbejdet vil sandsynligvis blive udført af vedligeholdelsescentret TEREM-Letetz i Sofia, som kontrolleres af forsvarsministeriet. Helikopternes operationelle levetid skal forlænges med 1.000 flyvetimer, svarende til 7 år. De 6 helikoptere, som fik flyveforbud jan. 2010, blev bygget i 1986 som # 146 [150721], 140 [150722], 141 [150723], 142 [150724], 143 [150725] og 144 [150726]. Tidligere indgået kontrakt med Elbit Systems i Israel jan. 2005 blev opløst 2 år senere.

AFM 7/15 : En udfaset Mi-24D Hind-D kamphelikopter [121; c/n 730202] fra det bulgarske luftvåben foretog sin første flyvning ved Sofia lufthavnen 12/5/2015 efter at have gennemgået eftersyn og levetidsforlængelse. Helikopteren var uden mærker og numre og alt udstyr til affyring af panserværnsmissiler er blevet fjernet. Var oprindeligt blevet leveret til Bulgarien maj 1982, men blev udfaset fra luftvåbnet i 1999. Ejes nu af det bulgarske firma Metalika-AB, som har specialiseret sig i køb og salg af brugt krigsmateriel til lande i den tredje verden. Firmaet har bl.a. solgt 8 ex-bulgarske Mi-24D helikoptere siden 2003, hvoraf 2 stk. tilgik Elfenbenskystens luftvåben og 6 stk. tilgik Force Aérienne de la République du Mali. Metalika-AB har endnu ikke afsløret, hvem der er kunde til den seneste helikopter. Ejer yderligere 4 Mi-24D helikoptere fra det bulgarske luftvåben, som er oplagret ved TEREM-Letetz.

AFM 2/18 : Endnu en renoveret Mi-24 kamphelikopter blev returneret til det bulgarske luftvåben 21/12/2017. Mi-24V Hind-E helikopteren [143 (c/n 150725) fra 1986 blev leveret til 24-ta aviacionna baza (24th Air Base) ved Krumovo efter et grundigt eftersyn ved TEREM-LETETS flyreparationsværkstedet i Sofia. Endnu en levetidsforlængelse kunne holde helikopteren i tjeneste frem til 2024. Den anden flyvedygtige bulgarske Mi-24V helikopter [142 (c/n 150724)] var blevet returneret til luftvåbnet 30/11/2015 efter renovering ved TEREM-LETETS. Dette eksemplar vil efter planen operere frem til feb. 2021. Luftvåbnet råder desuden over 4 Mi-24V helikoptere, som har haft flyveforbud i mere end 8 år.

AFM 7/21 : Det bulgarske luftvåben modtog oprindeligt 38 Mi-24D Hind-D kamphelikoptere mellem 1979 og 1985, efterfulgt af yderligere 6 Mi-24V Hind-E modeller i 1986. Men typen har lidt under en betydelig mangel på tjenesteevne pga. mangel på vitale og dyre reservedele så som hoved- og halerotorblade og motorer. Fra medio til ultimo 2000'erne var kun de seks Mi-24V kamphelikoptere tilbage i tjeneste ved det bulgarske luftvåben. Heraf var kun en eller to eksemplarer i flyvedygtig stand. Flåden fik til sidst flyveforbud primo 2011, da typens flyskrog havde overskredet deres tjenestetid, som oprindeligt var begrænset til 20 års operationel tjeneste. Der blev gjort to forsøg på en gennemføre betydelige opgraderinger af det bulgarske luftvåbens beholdning af Hind helikoptere i hhv. 2005 og 2008, men begge slog fejl. Derefter besluttede luftvåbnet i 2014 endeligt at investere i et simpelt eftersyn og levetidsforlængelse af de 6 Mi-24V modeller for at opretholde en generisk angrebskapacitet. I mellemtiden blev størstedelen af Mi-24D modeller solgt, mens kun 6 stk. blev holdt i reserve.+