Finland/MiG-21

Enhed Eskadrille Base Type Noter
Karjalan Lennosto HävLLv 31 Kuopio Rissala MiG-21bis/US >F-18C/D

HävLLv = Hävittäjälentolaivue (jagereskadrille)

AFW/84 : Fra 1963 til midten af 1970'erne bestod det finske luftvåbens hovedstyrke af 2 eskadriller med MiG-21F-12 dagjagerfly leveret som del af en finsk-russisk handelsaftale indgået i 1962. De første 10 MiG-21 fly blev leveret i april 1963 og samtlige 22 stk. var i tjeneste ultimo nov. 1963. Typen var bevæbnet med integreret 30 mm kanon og kunne medføre enten UV-16-57 pods med 16 x 55 mm raketter eller AA-2 Atoll luft-til-luft missiler på våbenstationer under vingerne. Blev efterfulgt af 2 MiG-21U kamptrænere marts 1965, suppleret med et lignende antal MiG-21US modeller juni 1974. Et af MiG-21U gik senere tabt ved ulykke. MiG-21 havde opnået fuld operationel status i Finland i 1965 og en afløser blev planlagt fra midten af 1970'erne under betegnelsen MiG-X. Dette førte til spekulationer om, at den nye type måske var MiG-23MS Flogger E, men det valgte fly viste sig at være MiG-21bis. De 2 første fly fra et forventet total på 30 eksemplarer af disse altvejrsjagerfly blev leveret okt. 1978 og den tidligere model forventes at blive udfaset fra tjeneste ved udgangen af 1979. En tosædet version af den seneste type menes at være leveret til luftvåbnet primo 1978. MiG-21 har ansvaret for luftforsvaret af den sydlige del af Finland.

EWAP/86 : HavLLV 31 (31. jagereskadrille) ved Kuopio Rissala er del af Karjalan Lennosto (Karelske Wing) og har ca. 15 Mikoyan MiG-21F. Finland ønskede oprindeligt MiG-23 jagerfly, men Sovjetunionen ville kun levere MiG-21bis altvejsjagerfly, hvoraf 30 blev leveret 1979-80. Har desuden 2 MiG-21UTI, 2 MiG-21US og 2 MiG-21UM til omskoling.

WAPJ 34/98 : Det sidste MiG-21bis Fishbed-N jagerfly blev udfaset 7/3/1998. Typen er blevet afløst af F-18C/D Hornet kampfly. Finland modtog i alt 26 MiG-21bis og 4 tosædede MiG-21UM kamptræningsfly fra 1978. Blev opereret af HaLLv 31 ved Kuopio Rissala, bevæbnet med Vympel R-3R (AA-2C Atoll) luft-til-luft missiler.

WAPJ 34/98 : Luftvåbnet købte de første 22 MiG-21F-13 Fishbed-C jagerfly i april 1963 (10 stk.) og nov. 1963 (12 stk.). Var i tjeneste med AA-2 Atoll luft-til-luft missiler indtil 1985. 5 fly gik tabt ved ulykker og 2 er på museum. 2 tosædede MiG-21U Mongol-B var i tjeneste i 1965 til 1986.
    Modtog 27 MiG-21bis Fishbed-N jagerfly i 1980-81. En håndfuld af disse var i tjeneste ved HävLLv 31 indtil 7/3/1998, hvor typen foretog sin sidste operationelle flyvning. Træning foregik på 4 MiG-21UM træningsfly, hvoraf 2 var tilbage i 1998.

AI 4/02 : Luftvåbnet modtog 22 MiG-21F-13, 2 MiG-21U, 26 MiG-21bis og 4 MiG-21UM jagerfly.