Kenya/MD 530

FG 4/5/17 : Kenya har anmodet USA om 12 bevæbnede MD Helicopters MD530 helikoptere som del af en FMS-aftale (Foreign Military Sales). Den potentielle aftale, som desuden ville omfatte bevæbning i form af bl.a. kanonpods, raketter og 12,7mm maskingeværer, blev præsenteret af US Defense Security Cooperation Agency (DSCA) 2/5/2017. Helikopterne ville blive brug til at støtte Kenya's bidrag til African Union Mission i Somalia i form at opklarings- og angrebsflyvninger. Kenya råder allerede over 40 ældre MD500 helikoptere, som er mellem 25 og 37 år gamle. Disse ville blive erstattet af den nye type som del af det potentielle salg, som fortsat mangler godkendelse af den amerikanske kongres.

AFM 7/17 : US Defense Security Co-operation Agency (DSCA) meddelte 2/5/2017, at det amerikanske udenrigsministerium havde godkendt salget af 12 bevæbnede MD530F Cayuse Warrior helikoptere til Kenya. Typen vil blive brugt til støtte for den kenyanske hærs operationer mod al-Shabaab samt African Union Mission in Somalia (AMISOM). Aftalen omfatter desuden bevæbning, logistikstøtte og træning. Helikopterne vil desuden afløse Kenya's aldrende MD500D/MD helikoptere, som opereres af 50th Air Cavalry Battalion ved Embakasi AB, Nairobi/Jomo Kenyatta IAP.

AFM 11/18 : De kenyanske forsvarsstyrker (Kenya Defence Forces/KDF) har ifølge meddelelse fra MD Helicopters af 27/9/2018 bestilt 6 MD530F Cayuse Warrior kamphelikoptere. Kontrakten er den anden leveringsordre udstedt som del af en 5-årig aftale. Helikopterne vil blive leveret mellem april og aug. 2019. Rammeaftalen omfatter levering af op til 150 bevæbnede MD530F/G helikoptere til det amerikanske militær samt partnernationer. USA havde godkendt anskaffelsen af 12 bevæbnede MD530F Cayuse Warrior versioner maj 2017.

AFM 11/19 : Luftvåbnet i Kenya vil modtage samtlige 6 MD530F lette kamphelikoptere inden udgangen af 2019. Var blevet bestilt fra MD Helicopters Inc sept. 2018. Cayuse Warrior helikopterne var oprindeligt forventet leveret aug. 2019.

AFM 3/20 : Kenya Defence Forces' (KDF) nye MD 530F Cayuse Warrior lette angrebshelikoptere kom i tjeneste ved 50th Air Cavalry Battalion, Moi Air Base i Nairobi 23/1/2020. Det amerikanske udenrigsministerium havde godkendt Kenya's anskaffelse af op til 12 bevæbnede MD 530F helikoptere maj 2017, inkl. våben, logistisk støtte og træning. MD Helicopters, Inc (MDHI) annoncerede modtagelsen af den anden produktionsordre sept. 2018 som del af en 5-årig kontrakt for et ubestemt antal lette opklarings/angrebshelikoptere. Denne omfattede 6 MD 530F modeller til det kenyanske luftvåben, flysystemer og jordbaseret støtteudstyr. Oprindeligt skulle helikopterne leveres mellem april og aug. 2019, men først i sept. 2019 var helikopterne klar til levering. Blev afsendt til Kenya medio dec. 2019.