UTVA Lasta 95 Jugoslavien/Serbien

Lasta 95 træningsfly

© Vladimir Jovanovic.

LANDE
Irak 20+15 bestilt
Serbien 15 bestilt

AFM 4/09 : Prototype af det tosædede Lasta 95 træningsfly [54011] foretog sin første flyvning ved Batajnica 5/2/2009. Endnu en prototype (med 2 våbenstationer under vingerne) vil sluttet sig til testprogrammet i den nærmeste fremtid. Irak bestilte 20 fly af denne type 12/07, med option på yderligere 15 fly. Det serbiske luftvåben har også planer om at erhverve 15 fly til afløsning af UTVA-75 fly ved 252nd Mixed Aviation Squadron, Batajnica.

AFM 8/11 : Den anden UTVA Lasta 95 prototype [54012] foretog sin første flyvning ved Batajnica AB i Serbien 30/5/2011. Den første prototype [54011] foretog sin første flyvning 5/2/2009. Serieproduktion af typen til det serbiske luftvåben vil begynde sommeren 2011 ved Pancevo. De første 5 fly af i alt 15 på bestilling forventes leveret inden årets udgang. Typen vil få betegnelsen V-54 og skal afløse de eksisterende V-53 (Utva 75) træningsfly ved 252nd Education and Training Aviation Squadron, Batajnica. Utva har desuden produceret 20 Lasta 95N fly til det irakiske luftvåben mellem feb. 2010 og juni 2011. Denne kontrakt omfatter også option på yderligere 16 stk., og denne vil måske snart blive ændret til fast kontrakt. Samtidig føres der forhandlinger med andre potentielle kunder.

AFM 4/12 : Det serbiske luftvåben har modtaget de 2 første af i alt 15 UTVA V-54 Lasta basistræningsfly. Det først fly [54201] ankom til Batajnica AB medio okt. 2011. Resten leveres inden udgangen af 2012. Typen er endnu ikke formelt kommet i tjeneste ved 252nd Skolsko-Trenazna Avijacijska Eskadrila (252nd Training Squadron).

AFM 6/12 : Det første af 15 Utva V-54 Lasta træningsfly [54201] til det serbiske luftvåben foretog sin første flyvning ved Batajnica AB 21/3/2012. Flyet blev færdigbygget i 2011 af Utva-fabrikken ved Pancevo. I alt 5 fly [54201>54205] er nu klar til levering til 252nd Education and Training Aviation Squadron/204th Air Brigade. De 2 prototyper [54011 og 54012] forbliver ved testcenter ved Batajnica, som rapporterer direkte til generalstaben.

FG 11/7/13+AFM 9/13 : Et nybygget UTVA Lasta træningsfly [54211] til det serbiske luftvåben blev observeret under våbenudstilling 28/6/2013. Er det tiende fly ud af kontrakt på i alt 15 stk. Typen har haft flyveforbud siden styrt 26/9/2012 pga. teknisk fejl, hvor et af besætningsmedlemmerne blev dræbt. Opereres af 252nd Training Squadron ved Batajnica AB. UTVA har foreløbig leveret 2 prototyper, 20 fly til det irakiske luftvåben (Lasta 95N med analoge instrumenter) samt 8 fly til Serbien (V-54 lasta med Garmin 500 glascockpit). Flere afrikanske lande, inkl. Algeriet, Angola og Libyen, har vist interesse for typen, og irak vil muligvis bestille flere fly.

AFM 5/18 : Det serbiske luftvåben har modtaget 6 nye UTVA V-54 Lasta 95 træningsfly. Flyene kom formelt i tjeneste under ceremoni ved Batajnica luftbasen 19/3/2018, hvor de er tilgået 252. skolsko trenazna aviajacijska eskadrila (252nd Education and Training Aviation Squadron). Luftvåbnet havde annonceret en ordre for 15 V-54 fly dec. 2010. Kun 4 måneder efter den første levering, gik det første produktionsfly tabt ved styrt sept. 2012, hvor et besætningsmedlem blev dræbt. Men efter en række problemer er typen endelig kommet i operationel tjeneste. De resterende 8 fly på bestilling vil blive leveret medio 2018.