Fuji T-3/KM-2 

EWMA/94: Efter at have bygget 124 eksemplarer af Beech T-34A under licens, udviklede Fuji en forbedret KM-2 version for tjeneste ved den japanske flåde som elementærtræner. Typen foretog sin første flyvning juli 1962 og blev leveret ultimo sept. 1962. I alt 62 stk. blev produceret med navnet Kornadori (robin), men dette navn bliver ikke længere brugt. KM-2, som var forsynet med en Lycoming IGSO-480-A1C6 motor på 340 hk, tilgik primært 201st Kyoiku Kokutai (lufttræningseskadrille) ved Ozuki, hvor omkring 20 stk. var i tjeneste i 1994. To TL-1 modeller leveret til den japanske hær i 1981 er fortsat i tjeneste ved Koku Gakko (air training School). T-3, som er en version til det japanske luftvåben, foretog sin første flyvning 17/1/1978. Produktionen af 50 fly blev spredt ud over de næste 14 år ti tjeneste ved 11th og 12th Hiko Kyoiku-dan (flying training wing) ved hhv. Shizuhama og Hofu. T-3 flyene står for de første 75 timers elementær flyvetræning ved luftvåbnet.
