Filippinerne | Leonardo AW159 Wildcat
FLÅDEN
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
Naval Air Group | Squadron MH-40 | Danilo Atienza AB | AW159 Wildcat (2) | - |
AFM 5/16 : Finmeccanica skal forsyne den filippinske flåde med 2 AgustaWestland AW159 Lynx Wildcat helikoptere iht. kontrakt indgået 31/3/2016. Helikopterne vil blive produceret ved Finmeccanica Helicopter Division's fabrik ved Yeovil, Somerset. Aftalen omfatter desuden træning og flerårig teknisk støtte. Typen skal forsynes med avanceret missionudstyr og sensorer, primært til bekæmpelse af ubåde og krigsskibe, men kan også løse opgaver som SAR samt maritime sikkerheds- og overvågningsopgaver. Forventes at operere fra flådens fregatter BRP Gregorio Del Pilar (PF 15) og BRP Ramon Alcaraz (PF 16) af Hamilton-klassen, som tidligere var i tjeneste ved den amerikanske kystvagt. Var blevet overført til Filippinerne hhv. 2012 og 2013. Vil i fremtiden sandsynligvis også operere fra 2 kommende multi-mission fregatter, som bliver bygget til flåden. Det filippinske forsvarsministerium havde fremlagt planer om at anskaffe 2 nye ASW-helikoptere 17/3/2014 med AW159 som favorit. Blev officielt typevalgt ultimo 2015, da Wildcat var den eneste type som imødekom de filippinske krav.
AFM 1/19 : Den første AW159 Wildcat helikopter [ZZ549] til Filippinerne bliver nu testfløjet i Storbritannien. Helikopteren blev for nylig observeret ved Leonardo Helicopter i Yeovil, Somerset. I alt 2 stk. er på bestilling til den filippinske flådes flyvetjeneste (Philippine Naval Air Group). Den første flyvning menes at være gennemført 1/11/2018. Flåden havde valgt Wildcat som den foretrukne kandidat for 2 nye antiubådshelikoptere 17/3/2014, hvorefter en formel kontrakt blev indgået 29/3/2016. Begge eksemplarer forventes leveret i første kvartal 2019.
AFM 5/19 : Den anden AW159 Wildcat maritime helikopter [ZZ550] til Filippinerne er ved at blive klargjort til levering i Storbritannien. Den første af de 2 AW150 helikoptere [ZZ549] til den filippinske flåde menes at have foretaget sin første flyvning 1/11/2018. Efter at den filippinske flåde havde valgt Wildcat som den foretrukne kandidat til 2 nye antiubådshelikoptere 17/3/2014, bekræftede det filippinske forsvarsministerium afsættelse af $120 mio. til anskaffelsen. En formel kontrakt blev indgået 29/3/2016.
AFM 8/19 : Den maritime AW159 Wildcat helikopter er kommet i tjeneste ved den filippinske flådes Naval Air Group, Naval Base Heracleo Alano i Cavite City 17/6/2019. Personel vil nu gennemgå træning på typen, hvoraf 2 stk.[ZZ549 og ZZ550] ankom til landet 7/5/2019. Helikopterne opereres af Squadon MH-40 ved Danilo Atienza Air Base. Typen skal primært bruges til bekæmpelse af ubåde ombord på flådens 2 missilfregatter af José Rizal-klassen, som er under bygning i Sydkorea. Det første skib forventes leveret i 2020, efterfulgt af det sidste i 2021.
AFM 12/20 : Den filippinske regering annoncerede 19/10/2020, at yderligere 2 Leonardo AW-159 Wildcat ASW-helikoptere (anti-submarine warfare) til den filippinske flåde. Dette vil bringe styrken op på 4 stk. De 2 første Wildcat modeller ankom til landet maj 2019 og kom i tjeneste juni 2019. Helikopterne bliver anskaffet gennem Filippinernes militære Horizon 2 moderniseringsprogram, som ligeledes omfatter flere krigsskibe. AW-159 modellen vil blive bevæbnet med Rafael Advanced Defense Systems Spike missiler samt LIG Nex1 Blue Shark torpedoer fra Sydkorea. Sidstnævnte, som har en fart på 83 km/t, kan anvendes under operationer på både lavt og dybt vand. Disse våben blev leveret i fjerde kvartal 2019.