Italien/AB.204

AFW/84 : Det italienske luftvåben råder over 14 AB.204 SAR-helikoptere ved 85° Gruppo, Ciampino, som er underlagt 15° Stormo SA Stefano Cagna. Typen bliver afløst af HH-3F.

EWAP/86 : Kortrækkende SAR-opgaver udføres af Agusta-Bell AB.204B helikoptere ved Amendola, Cameri, Decimomannu, Grosseto, Istrana og Villafranca under 15° Stormo Stefano Cagna. Afløses gradvist af 21 AB.212 helikoptere.


EWAP/86 : Den italienske flådes flyvetjeneste Marinavia råder over omkring 25 AB.204A helikoptere, som bruges til trænings- og flerformålsopgaver. Desuden er AB.204AS helikoptere i tjeneste ved 2 GRUPELICOT ved MARISTAELI Catania.

WAPJ 39/99 : De første AB 204B helikoptere kom i operationel tjeneste ved den italienske flåde i 1964 som den første middeltunge helikoptertype med dyppedonar og automatisk kontrolsystem. AB 204 varianten blev primært brugt til bekæmpelse af ubåde (ASW), mens sekundære opgaver omfattede støttemissioner samt angreb på overfladeskibe, bevæbnet med AS 12 luft-til-jord missiler.


EWAP/86 : Hæren opererer Agusta-Bell AB.204B støttehelikoptere ved 51 GSEM (Gruppo Squadroni Elicotteri Multiruolo) (511 og 513 Squadroni) under 1 RALE (Raggrupamente Aviazione Leggera del l'Esercito) Antares ved Viterbo.

WAPJ 39/99 : Den italienske hær modtog sine første Agusta-Bell 204 støttehelikoptere i 1962. Typen tilgik indledningsvist 3 Reparti Elicottteri Uso Generale (general purpose helicopter units) ved Casarsa, Viterbo og Bolzano.