Morane-Saulnier MS.760 Paris
EWAP/86: I jan. 1953 gennemførte Morane-Saulnier den første flyvning med sin MS.755 Fleuret prototype, der var forsynet med 2 sæder ved siden af hinanden. Dette fly udgjorde grundlaget for MS.760 Paris modellen, som gik i luften 29/7/1954. Paris modellen, et 4-sædet forbindelsesfly, var forløberen for forretningsflyet. Frem til foråret 1961 var der blevet bestilt i alt 137 eksemplarer, inkl. 48 sæt af komponenter for samling ved den argentinske regerings flyfabrik i Cordoba; Brasilien modtog 12 stk. til træning, 10 stk. til forbindelsesopgaver samt 8 stk. til luftfotografering. Paris II versionen, forsynet med Marboré VI turbojetmotorer med en stødkraft på 480 kg (1.058lb), efterfulgte Paris I i produktionen og frem til 1964 blev der bygget i alt 165 modeller af de 2 serier, foruden flyene samlet i Argentina. Frankrig har fortsat omkring 20 fly ved luftvåbnet, som opererer fra Aix, Bordeaux, Metz og Villacoublay. Aéronavale råder over 9 stk., som anvendes til kommunikationsopgaver, radar- og fortsættelsestræning ved Landivisiau og Lann-Bihoué. Omkring 10 stk. anvendes fortsat af det argentinske luftvåben.