Chile/Ecureuil
HÆREN
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
Batallón de Helicópteros | Rancagua | AS350B/AN355AN | - |
AFM 4/02 : Hærens Brigada de Aviación er begyndt at modtage 6 Eurocopter AS 350B Ecureuil helikoptere jan. 2002. Skal afløse de sidste SA 315L Lama helikoptere, som udfases i løbet af i år. De første 2 Ecureuil blev erhvervet fra lokale operatører, mens de sidste købes direkte fra producenten.
JDW 40/02 : Den chilenske hær forhandler med Eurocopter om købet af 8-10 AS 555 Fenne bevæbnede rekognosceringshelikoptere. Ønsker i alt 20 stk. på længere sigt.
FLÅDEN
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
Comando de Aviación Naval | HU-1 | Viña del Mar | H125 (3) | - |
AFM 1/20 : Den chilenske flåde har bestilt 2 H125 helikoptere fra Airbus Helicopters. Har planer om at anskaffe i alt 5 helikoptere af denne type til afløsning af den nuværende styrke af Bell 206 JetRanger helikoptere (lokal betegnelse SH-57) til forbindelses-, transport- og træningsopgaver. De nye helikoptere forventes leveret ultimo 2020.
SCW 10/1/22 : Den chilenske flådes flyverkommando modtog den tredje HH-50 Gaviato (H125 helikopter [23 (c/n 8980)] ultimo 2021. Dette betyder, at en option for yderligere 3 eksemplarer er blevet udøvet. Dette vil bringe den samlede styrke op på 5 eksemplarer. De nye helikoptere afløser flådens UH-57B (Bell 206) modeller ved Escuadrón de Helicópteros de Propósitos Generales HU-1 (general purpose helicopter squadron) ved Viña del Mar. Typens primære opgaver omfatter SAR langs den lange chilenske kyst.
SCW 13/4/24 : En ny Airbus Helicopters H125 [C-28 (c/n 9486)] helikopter kom officielt i tjeneste ved Carabineros de Chile (militærpoliti) under FIDAE (Feria Internacional del Aire y del Espacio) 11/4/2024. Helikopteren, som er enhedens første eksemplar af denne type, vil primært blive brugt til træning af kommende piloter ved Prefectura Aerea, som er militærpolitiets luftafdeling. Den nye H125 model er del af en ekspansionsplan af flåden for at forstærke dækningen af luftrummet over hele landet. Typens sekundære opgaver vil omfatte redningsoperationer i højtliggende bjergområder. Eksemplarer af denne enmotorede støttehelikopter er allerede i tjeneste ved hærens luftbrigade, flådens flyvetjeneste samt Policía de Investigaciones' (Investigative Police) Brigada Aeropolicial (BAPOL).