Ecuador | Airbus Helicopters H145

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
Ala de Combate 22 Escuadrón 2211 Cobras BA Simon Bolivar, Guayaquil H145M Cobra (6) -

AFM 1/20 : Luftvåbnet i Ecuador har indgået en kontrakt med Airbus Helicopters for 6 H145M helikoptere samt træning og støtteydelser. Helikopterne vil tilgå Ala de Combate 22 ved Base Aérea Simon Bolivar, Guayaquil til afløsning af de 3 resterende Dhruv helikoptere, som var blevet udfaset i 2015. H145M helikopterne vil blive brugt til transport-, eftersøgnings- og rednings-, kamp-, overvågnings- og sikkerhedsopgaver samt ambulanceflyvninger.

FG 27/10/20 : Airbus Helicopters har overdraget de 2 første af i alt 6 H145 Cobra helikoptere til luftvåbnet i Ecuador, den første kunde til denne lette tomotorede helikopter i Sydamerika. Typen vil blive brugt til transport- og redningsmissioner samt grænseovervågning og bekæmpelse af narkotikasmugling. I modsætning til den dedikerede M-version kan eksemplarerne til Ecuador ikke bevæbnes. Resten af helikopterne vil blive leveret over de næste 12 måneder. Som del af kontrakten vil Airbus Helicopters stå for træningen af 12 piloter og 15 teknikere.

KeyAero 12/6/21 : Airbus Helicopters har afsluttet leveringen af 6 H145M støttehelikoptere til luftvåbnet i Ecuador (FAE). De sidste 3 eksemplarer blev overdraget til FAE i Tyskland 20/4/2021, men alle 6 helikoptere var indledningsvist forblevet ved den europæiske producent for træningsformål. Ecuador havde indgået en kontrakt for disse modeller 27/11/2019, hvoraf de 2 første eksemplarer blev leveret til FAE 27/10/2020. Efter afsendelse til Ecuador blev der afholdt en formel induktionsceremoni for disse helikoptere ved Base Aérea Simon Bolivar (Simon Bolivar Air Base) i Guayas-provinsen 18/5/2021. Men det er endnu ikke blevet bekræftet, om samtlige 6 H145M modeller var ankommet til landet på det tidspunkt. Typen opereres af Ala de Combate 22 (22nd Combat Wing).

AFM 7/21 : Airbus Helicopters har afsluttet leveringen af 6 H145M helikoptere til luftvåbnet i Ecuador. De sidste 3 eksemplarer blev overdraget i Tyskland 20/4/2021. Ordren for disse helikoptere var blevet indgået 27/11/2019, mens de 2 første stk. blev overdraget 27/10/2020. Samtlige 6 eksemplarer er i første omgang forblevet i Tyskland for at gøre det muligt for producenten at gennemføre pilottræning ved faciliteterne i Augsburg, Donauworth og Manching-Ingolstadt. Når de er blevet afsendt til Ecuador, vil de blive opereret af Ala 22/Escuadrón 2211 Cobras ved Guayaquil til afløsning af enhedens HAL Dhruv helikoptere, som var blevet udfaset i 2015.

AFM 8/21 : Efter at de sidste H145M helikoptere var blevet overdraget til luftvåbnet i Ecuador ved fabrikken i Tyskland 20/4/2021, er de første 3 eksemplarer nu ankommet til Ecuador. Helikopterne [FAE-1251, FAE-1252 og FAE-1253] ankom til Guayaquil ombord på et An-124 transportfly 5/5/2021, hvor de officielt kom i tjeneste 18/5/2021.

SCW 10/12/21 : Selvom samtlige 6 H145M helikoptere til luftvåbnet i Ecuador (FAE) allerede officielt er blevet overdraget, ankom de 3 sidste eksemplarer [FAE-1254 (D-HADP; c/n 20356), FAE-1255 (D-HADE; c/n 20357) og FAE-1256 (D-HBKG; c/n 20358)] til München lufthavn, Tyskland 9/12/2021. Afventer nu transport til Ecuador. De 6 H145M helikoptere blev bestilt 27/11/2019 og er blevet observeret under testflyvninger og træning af besætninger fra FAE siden nov. 2020. De første 3 eksemplarer blev leveret i foråret 2021 og kom i tjeneste 18/5/2021. De næste 3 stk. er blevet brugt til træning af besætninger ved Augsburg og Ingolstadt i Tyskland, men vil nu blive overført til Ecuador. Typen opereres af Escuadrón 2211 Cobras under Ala 22 ved Guayaguil.

AFM 2/22 : De 3 sidste H145M helikoptere til luftvåbnet i Ecuador (FAE) er ankommet til landet. Leveringen blev annonceret af FAE 13/12/2021. Helikopterne, som lokalt er kendt som Cobra, ankom ombord på Antonov An-124 transportfly til Base Aérea Simón Bolivar, Guayaquil. Dermed råder Ala de Combate 22 (Combat Air Wing 22) over 6 af disse helikoptere. De 2 første eksemplarer var blevet overdraget ved fabrikken i Donauwörth, Tyskland 27/10/2020, efterfulgt af de sidste 3 20/4/2021. Samtlige 6 helikoptere forblev indledningsvist i Tyskland for træning af besætninger, hvorefter de første 3 stk. blev fløjet til Ecuador ombord på An-124 fly 5/5/2021. Disse kom formelt i tjeneste 18/5/2021.