Mexico/Panther
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
- | 1/er Escuadrón Aeronaval Embarcado de Patrulla Maritima | Minatitlán | AS565MB | PRIESCEMB |
- | 2/do Escuadrón Aeronaval Embarcado de Patrulla Maritima | La Paz | AS565MB | - |
AFM 4/04 : Den mexicanske flåde har bestilt 10 Eurocopter Panther helikoptere, som skal bruges til patruljering i Caribien.
AFM 9/05 : Flåden modtog 2 Eurocopter AS 565SB Panther helikoptere [MAM-01/F-ZKBF og MAM-02/F-ZKBK] 30/6/2005. Har yderligere 8 helikoptere på option.
AFM 9/12 : En AS565MB Panther helikopter [AMHP-151] fra PRIESCEMPAT forsvandt under flyvning mellem Manzanillo på Stillehavskysten til Morelia i Michoacán 22/6/2012. Vraget blev fundet på en bjergtop i den vestlige del af Jalisco. Alle 4 besætningsmedlemmer omkom.
FG 28/9/16 : Airbus Helicopters har leveret den første AS565 MBe Panther helikopter til den mexicanske flåde under ceremoni ved Marignane, Frankrig 28/9/2016. Helikopteren vil blive overført til base nær den Mexicanske Golf for at indlede træning i løbet af de næste 2 uger. I alt 10 eksemplarer af denne type er blevet bestilt som supplement til 4 eksisterende Panther MB varianter. Det første eksemplar vil blive transporteret til Mexico ombord på Boeing 747 fragtfly primo okt. 2016, mens den næste helikopter følger senere samme måned. Yderligere 2 eksemplarer leveres nov. 2016, mens de sidste 6 stk. efter planen vil blive overført i 2017. Oprindeligt skulle de 2 sidste helikoptere leveres i 2018, men dette er blevet fremrykket. Mexicanske piloter modtager træning ved Airbus Helicopters' faciliteter i Singapore. Panther MBe er forsynet med Safran Helicopter Engines Arriel 2N motorer, ny elektronik og en forøget maksimal startvægt på 4.500 kg mod oprindeligt 4.300 kg.
AFM 12/16 : Airbus Helicopters har leveret den første af i alt 10 AS565MBe Panther helikoptere til den mexicanske flådes luftkorps, som er den første kunde til denne variant. Helikopteren blev overdraget ved fabrikken i Marignane, Frankrig 28/9/2016. Kontrakten var blevet indgået juni 2014. Yderligere 3 eksemplarer vil blive leveret inden årets udgang, efterfulgt af de sidste 6 frem til primo 2018. Typen vil operere i den Mexicanske Golf samt Stillehavskysten til løsning af SAR-opgaver, katastrofehjælp, evakuering, bekæmpelse af narkotikasmugling samt kystbeskyttelse. Specialudstyr omfatter foldesystem til hoved- og halerotor, en deck-lock harpun samt nødflydesystem. Aftalen omfatter desuden træning af piloter og teknikere. De nye helikoptere skal supplere ældre AS565 varianter, som kom i tjeneste ved den mexicanske flåde for over 10 år siden.
AFM 2/17 : Airbus Helicopters leverede 2 AS565MBe Panther multirolle helikoptere til den mexicanske flåde 1/12/2016. Dermed er i alt 4 helikoptere af denne type, som blev bestilt i 2014, i tjeneste. Vil bl.a. operere fra flådens nye oceangående patruljefartøj ARM Chiapas.
AFM 8/17 : Airbus Helicopters har leveret den femte og sjette AS565MBe Panther helikopter til den mexicanske flådes flyvetjeneste (Armada de México/Fuerza Aeronaval). Er del af ordre for i alt 10 eksemplarer indgået 2015, hvoraf de første blev leveret året efter. Typen skal operere fra flådens mexicansk-producerede havgående patruljeskibe som afløser for Bo105.
AFM 1/18 : Den mexicanske flåde har modtaget de 2 sidste AS565MBe Panther helikoptere [ANX-2163 og ANX-2164] ved Airbus Helicopters' faciliteter i Marignane, Frankrig dec. 2017. Mexico, som var den første køber af denne version, havde bestilt i alt 10 eksemplarer 2014. De første 4 helikoptere blev leveret 2016, eftefulgt af de sidste 6 stk. 2017.