Thailand | Super Puma/Cougar
LUFTVÅBNET
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
6 Wing | Royal Flight | - | AS 332L2 Super Puma | - |
2 Wing | 203 Squadron | Lop Buri AB | EC725>H225M (12) | CSAR; dannet 2015 |
WAPJ 26/96 : Den thailandske regering har bestilt 3 AS 332L2 Super Puma Mk 2 helikoptere fra Eurocopter, som skal bruges til VIP-transport ved luftvåbnet. To stk. leveres okt. 1996, efterfulgt af den sidste medio 1997.
WAPJ 29/97 : Royal Flight ved Khon Kaen, som er underlagt Wing 6, bestilte 3 Eurocopter AS 332L2 Super Puma Mk 2 i 1995. Blev leveret fra okt. 1996. To af dem er indrettet med 10 sæder til brug for den kongelige familie, mens den sidste har 14 sæder til regeringsbrug.
AFM 11/97 : En AS 332L2 Super Puma II helikopter fra 6 Wing/Royal Flight styrtede ned i Narathiwat-provinsen i det sydlige Thailand 19/9/1997. 14 af de ombordværende blev dræbt, mens de sidste 7 kom alvorligt til skade. Helikopteren fik motorproblemer under take-off fra rydning i junglen, men kunne ikke lande igen pga. anden helikopter. Typen er netop kommet i tjeneste.
AFM 10/99 : Luftvåbnet har opgivet af erstatte sine 2 AS 332L-2 Super Puma helikoptere med Bell 412ET. Bruges sjældent og en menes afskrevet ved styrt 19/9/1997. Menes dog at være blevet repareret.
AFM 10/01 : Efter at have haft startforbud i 4 år skal Royal Flights 2 sidste AS 332L2 Super Puma helikoptere [# 2388 og 2390] gøres flyvedygtige igen. Typen blev trukket tilbage efter at en tredje [# 2460] styrtede ned 19/9/1997. 14 af de 21 ombordværende blev dræbt, inkl. et antal af dronningens hofdamer. Styrtet menes at skyldes dårligt vejr og dårlig sigtbarhed. De 2 andre har siden været oplagret ved 2 Wing, Lop Buri/Kokkathium luftbasen. Skal fremover bruges til transport af premierministeren.
AFM 11/12 : Thailand indgik kontrakt for 4 Eurocopter EC725 Cougar SAR-helikoptere 18/9/2012. Vil afløse nogle af luftvåbnets UH-1H Iroquois helikoptere. Aftalen menes at omfatte option på yderligere 6 stk.
AFM 12/14 : Det thailandske luftvåben bestilte yderligere 2 EC725 SAR/CSAR-helikoptere fra Airbus Helicopters 22/10/2014. Helikopterne vil blive leveret til 2 Wing ved Lop Buri AB i 2017. De første 4 EC725 blev bestilt 18/9/2012 og leveres til 2 Wing i 2015. Typen skal afløse de aldrende Bell UH-1H Iroquois helikoptere.
AFM 4/15 : Airbus Helicopters har leveret den første [20301] af i alt 6 EC725 taktiske transporthelikoptere til det thailandske luftvåben ved fabrikken i Marignane, Frankrig 18/2/2015. Typen vil primært blive brugt til SAR/CSAR-opgaver. De første 4 EC725 helikoptere blev bestilt 18/9/2012, efterfulgt af kontrakt for 2 mere 22/10/2014. Sidstnævnte parti leveres i 2017. Skal afløse de aldrende UH-1H Iroquois helikoptere ved 2 Wing ved Lop Buri AB.
AFM 10/15 : Airbus Helicopters har leveret de første 4 EC725 Cougar helikoptere til det thailandske luftvåben. Helikopterne [20301, 20302, 20303 og 20304] er tilgået 2 Wing/203 Squadron ved Lop Buri AB, hvorfra de forventes at indlede operationer ultimo aug. 2015. De 2 første helikoptere var blevet overdraget ved fabrikken i Marignane, Frankrig 18/2/2015, hvorefter de 3 første Cougar blev sendt til Thailand. Disse blev formelt accepteret ved Lop Buri 3/6/2015, mens den sidste ankom 25/8/2015. Typen afløser enhedens eksisterende Bell UH-1H Iroquois helikoptere til CSAR-opgaver og troppetransport mv. Ordren for de første 4EC725 var blevet præsenteret af producenten 18/9/2012, efterfulgt af kontrakt for 2 mere 22/10/2014 til levering i 2016.
FG 4/10/16 : Den thailandske regering har bestilt yderligere 2 Airbus Helicopters H225M Caracal helikoptere til CSAR, troppetransport og andre opgaver. Det thailandske luftvåben har tidligere modtaget 4 helikoptere af denne type, mens den seneste ordre udgør den tredje fase af et fornyelsesprogram indledt i 2012. De nye Caracal helikoptere vil blive leveret i 2019, mens et andet par helikoptere leveres i år iht. kontrakt fra 2014. Luftvåbnet overvejer muligvis at anskaffe flere H225M helikoptere senere. Typen er forsynet med fragtslynge, projektør og elektro-optiske/infrarøde sensorer.
AFM 12/16 : The thailandske luftvåben har bestilt yderligere 2 EC725 Caracal transporthelikoptere for del af et moderniseringsprogram, som blev indledt i 2012. Airbus Helicopters fremlagde kontrakten 4/10/2016. EC725 helikopterne, som nu markedsføres som H225M Caracal, vil efter planen blive leveret i 2019. Luftvåbnets helikoptere af denne type er forsynet med udstyr til rappelling, fragtslynge, projektør og elektro-optiske systemer til CSAR-operationer, SAR-flyvninger, troppetransport mv. Thailand har tidligere modtaget 4 EC725 helikoptere.
FG 20/9/18 : Den thailandske regering har bestilt yderligere 4 Airbus Helicopters H225M Caracal tunge tomotorede helikoptere til luftvåbnet. Hermed vil i alt 12 stk. være blevet leveret i 2021. Det første parti var blevet leveret 2015 og luftvåbnet har til dd. modtaget 6 stk. Yderligere 2 eksemplarer vil blive leveret inden udgangen af 2018. Typen er optimeret til CSAR-missioner, men bliver ligeledes brugt til troppetransport.
AFM 4/20 : En Airbus Helicopters H225M transporthelikopter [20306; H11-6/59 (c/n 3010)] fra 203 Squadron Scorpion ved Lop Buri deltog i flyveopvisning ved Don Muang, Bangkok jan. 2020. Godkendelse til anskaffelse af de første 4 Cougar helikoptere i CSAR-konfiguration blev annonceret aug. 2012, mens der blev forhandlet om en option for yderligere 6 stk., når midlerne var til rådighed. En kontrakt for de første 4 stk. blev bekræftet måneden efter. Yderligere to Cougar modeller blev føjet til kontrakten med levering i 2017; denne reviderede kontrakt blev offentliggjort okt. 2014. Airbus Helicopters annoncerede feb. 2015, at den første EC725 model (nu kendt som H225M) var blevet leveret til det thailandske luftvåben ved producentens faciliteter i Marignane, Frankrig. I sept. 2018 annoncerede selskabet salget af yderligere 4 eksemplarer, som vil forsyne Thailand med en flåde på 12 stk. i 2021. Det syvende og ottende eksemplar blev leveret okt. 2018.
AFM 2/22 : Airbus Helicopters har leveret de 4 sidste af i alt 12 H225M Caracal transporthelikoptere på bestilling til det thailandske luftvåben. De 2 første [20309 og 20310] ankom til Lop Buri Air Base 24/11/2021, efterfulgt af de 2 sidste [20311 og 20312] 30/11/2021. En formel ceremoni og inspektion blev afholdt 9/12/2021. Slutter sig til 8 andre Caracal helikoptere ved 2 Wing/203 Squadron, som anvendes af luftvåbnet til SAR- (search and rescue), CSAR (combat search and rescue) og troppetransport. Monteret udstyr omfatter nødflydeudrustning, fragtslynge, rappelling-udstyr, elektrooptiske systemer samt projektør.