JAI SAMA CH2000 Jordan Aircraft Manufacuring and Design Co, Georgia

CH2000 træningsfly fra det irakiske luftvåben

LANDE
Irak
Peru 6 (+10?)

AFM 3/19 : Et SEMAN AMD Alarus CH-2000 Antarqui basistræningsfly [FAP-497] fra luftvåbnet i Peru styrtede ned i bydelen Santiago de Surco, Lima 4/2/2019. Begge besætningsmedlemmer blev kvæstet. Typen har kun været i tjeneste i kort tid. Det første af i alt 18 eksemplarer var blevet leveret nov. 2018.

AFM 4/20 : Det seneste eksemplar af Alarus CH-2000 træningsfly samlet lokalt af Servicio de Mantenimiento de la Fuerzas Aéreas (SEMAN) er blevet leveret til luftvåbnet i Peru. Flyet [494] blev overdraget under ceremoni ved Base Aérea de Las Palmas 27/2/2020. Mens SEMAN afsluttede co-produktion af et enkelt CH-2000 fly i 2016 og samlede 2 mere som del af Antarqui-projektet i 2018, er det seneste fly det første eksemplar fra et følgeparti på 18 stk. til primærtræning, som er på bestilling til Escuela de Formación de Pilotos (Pilot Training School). Flyveskolen er underlagt Grupo Aéreo 51 ved Base Aérea Pisco-San Andrés. Typen vil efter planen afløse Zlin Z-242L, hvoraf størstedelen allerede er blevet trukket tilbage.

AFM 9/20 : Yderligere et Alarus CH-2000 Antarqui træningsfly [492] er blevet færdigbygget af SEMAN (Servicio de Mantenimiento de la Fuerzas Aéreas) i Peru og gennemførte testflyvning 9/7/2020. Det tosædede flyvetræningsfly skulle derefter gennemgå klargøring inden levering til luftvåbnet i Peru. Var det andet fly af denne type leveret i 2020. Luftvåbnet har planer om at anskaffe 18 eksemplarer til afløsning af sin Zlin Z 242L Guru flåde. Af de oprindeligt 18 leverede Guru fly, menes kun 5 stk. fortsat at være i aktiv tjeneste. Mindst 6 Antarqui fly er blevet leveret, men et eksemplar blev svært beskadiget under nødlanding 4/2/2019. Antarqui er en licensbygget version af Alarus CH-2000 produceret i USA af Aircraft Manufacturing and Design Co i Georgia. Bliver samlet lokalt i Peru af SEMAN med nogle specifikke modifikationer for at imødekomme luftvåbnets behov.