Pakistan/T-37

Enhed Eskadrille Base Type Noter
Air Force Academy (PAF Academy Asghar Khan)/College of Flying Training
Basic Flying Training Wing 1 (BFT) Squadron Risalpur T-37B/C -
2 (BFT) Squadron Risalpur T-37B/C -
FIS Risalpur T-37B -

BFT = Basic Flying Training
FIS = Flying Instructor School

WAPJ 13/93 : Uddannelsen af piloter til det pakistanske luftvåben, som varetages af Air University ved Risalpur, omfatter 120 timers træningskursus i basisflyvning på Cessna T-37 jettrænere. Kurset varer mellem 38 og 45 uger. Luftvåbnet modtog 37 fly som militærhjælp fra USA, efterfulgt af 6 udfasede fly fra US Air Force. Desuden er 16 fly blevet leaset siden 1976, efterfulgt af 6 fly fra 1980. Ingen af disse 22 eksemplarer er blevet returneret, men kun omkring 28 T-37B og 25 T-37C er til bage i tjeneste. To af flyene flyves af instruktører fra Air University som del af opvisningsholdet Sherdils (Lionhearts).

AI 4/03 : Pakistan vil overføre 19 T-37B jettræningsfly til Bangladesh.

AFM 10/08 : Den amerikanske regering godkendte leveringen af 20 brugte Cessna T-37B jettrænere til Pakistan 20/8/08. Leveringen forventes at begynde inden for 2-3 måneder. Pakistan vil kun betale for selve transporten. Har tidligere modtaget 29 T-37B og 39 T-37C fly, men de ældre T-37B blev udfaset for nogen tid siden. Der var tidligere planer om at overføre 19 af de udfasede fly til Bangladesh, men disse er fortsat oplagret i Pakistan. Den 18/6/2008 meddelte det sydkoreanske luftvåben, at man vil overføre sit reservedelslager, inkl. 17 J-69 motorer, til Pakistan.

AFM 5/12 : Det pakistanske luftvåbens Basic Flying Training Wing ved Risalpur er ved at modtage 40 ex-USAF T-37B jettrænere. Men ikke alle fly vil komme i operationel tjeneste.

AFM 10/15 : Tyrkiet har planer om at donere 34 udfasede Cessna T-37 jettrænere til det pakistanske luftvåben inden årets udgang. Det tyrkiske luftvåben har haft 24 T-37B og 34 T-37C fly på lager i mere end 3 år, efter at typen fik flyveforbud efter fatal ulykke 16/1/2012. De donerede fly bliver sandsynligvis af sidstnævnte type. Pakistan har haft både T-37B og T-37C fly i tjeneste, men de oprindelige 35 T-37B er blevet udfaset. Yderligere 40 brugte T-37B fly blev anskaffet fra USAF i 2 partier à 20 stk. fra omkring 2011. Desuden menes omkring 27 T-37C fortsat at være operationelle fra 40 leveret.

FG 29/10/15 : Tyrkiet vil donere 34 udfasede Cessna T-37 Tweet jettrænere/lette angrebsfly til Pakistan ifølge aftale indgået 28/10/2015. Pakistan råder allerede over 18 fly af denne type, som kom i tjeneste juni 2015.

AFM 12/15 : Pakistan og Tyrkiet har indgået en militær samarbejdsaftale 28/10/2015, ifølge hvilken Tyrkiet vil overføre 34 Cessna T-37 jettrænere og reservedele til Pakistan uden betaling. Forlydender om den planlagte aftale dukkede op for første gang i august måned. Det tyrkiske luftvåben har haft 24 T-37B og 34 T-34C fly på lager siden typen fik startforbud efter en fatal ulykke 16/1/2012. Det pakistanske luftvåben opererer både T-37B og -C fly. De 35 oprindelige T-37B fly er blevet udfaset, men 40 ex-USAF eksemplarer blev anskaffet senere. Omkring 27 T-37C fly er også tilbage fra 40 oprindeligt leveret. Den nye aftale menes at omfatte T-37C fly.