Cameroun/Cessna 208
AFM 6/16 : US Air Force har indgået 2 kontrakter for ombygning af Cessna 208B Grand Caravan fly til ISR-opgaver (intelligence, surveillance and reconnaissance) for 4 lande (Cameroun, Filippinerne, Niger og Tchad. Den første kontrakt blev indgået 9/5/2016 med L-3 Communications Corporation/Communication Systems West i Salt Lake City, Utah, som vil producere ISR-udstyr og reservedele. Udstyret skal leveres frem til 30/9/2017. Den anden aftale, som tilfaldt North American Surveillance Systems ved Titusville i Florida, omfatter integration af ISR-udstyr samt trænings- og støtteydelser frem til 30/9/2019. Begge kontrakter finansieres med midler til bekæmpelse af terrorisme under FY2016. Antallet og fordelingen af fly kendes endnu ikke.
AFM 11/16: Cessna Aircraft har modtaget kontrakt fra US Air Force for levering af 6 Cessna 208B Grand Caravan EX fly, hvoraf 2 stk. vil tilgå Filippinerne til bekæmpelse af terrorisme. Andre af flyene vil tilgå Cameroun og Tchad i Afrika.
AFM 11/16: Cessna Aircraft skal levere Cessna 208B Grand Caravan EX fly til Cameroun og Tchad for at bekæmpe terrorisme. Kontrakten blev indgået med US Air Force Life Cycle Management Center 21/9/2016 som del af Building Partnership Capacity C-208B Intelligence, Surveillance and Reconnaissance Program. Aftalen omfatter i alt 6 fly, som fordeles mellem Cameroun, Tchad og Filippinerne, men den endelige fordeling kendes endnu ikke. Omfatter desuden 3 Pratt & Whitney PT6A-140 motorer samt reservedele til operationsområderne for US Africa Command og Pacific Command. Flyene forventes leveret frem til 30/9/2017. US Air Force Life Cycle Management Center indgik 2 aftaler for ombygning af Cessna 208B fly til ISR-konfiguration for Cameroun, Tchad, Niger og Filippinerne. Den seneste kontrakt omfatter sandsynligvis basisflyene til denne ombygning for 3 af disse lande. De tidligere kontrakter omfattede en med L-3 Communications for levering af ISR-udstyr samt reservedele, samt en med North American Surveillance Systems for ombygning af flyene og integration af ISR-udstyr.
AFM 3/18 : Luftvåbnet i Cameroun har modtaget 2 Cessna 208B Grand Caravan EX fly [N337ZZ og N339ZZ]. Flyene blev observeret ved Gran Canaria lufthavn, Spanien 12/1/2018 under leveringsflyvning. Flyene er del af kontrakt indgået med Cessna sept. 2016 for Building Partnership Capacity C-208B Intelligence, Surveillance and Reconnaissance Program. Producenten skal levere i alt 6 Grand Caravan fly, 3 PT6A-140 reservemotorer samt reservedele og støtteudstyr til US Africa Command's og Pacific Command's ansvarsområder til støtte for kampen mod terrorisme i Cameroun, Tchad og Filippinerne. Projektet skulle have været afsluttet 30/9/2017.
AFM 7/18 : Selvom Cameroun og Tchad fik leveret 4 Cessna 208B Grand Caravan ISR-fly (intelligence, surveillance and reconnaissance) for adskillige måneder siden, er flyene først kommet i tjeneste for kort tid siden. De 2 fly til Armée de l'Air du Cameroun [N337ZZ (c/n 208B5337) og N339ZZ (c/n 208B5339)] blev formelt overført af den lokale amerikanske ambassadør under en ceremoni ved Base Aérea 101 Yaoundé 11/5/2018.