Argentina/DHC-6 Twin Otter

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
IX Brigada Aérea
Grupo Aéreo de Trandporte 9 VI Escuadrón Aéreo de Transporte Comodoro Rivadavia DHC-6-200 -

EWAP/86 : IX Brigada Aérea ved BAM Comodoro Rivadavia har 5 DHC-6 Twin Otter forbindelsesfly.

AFM 11/00 : Luftvåbnet har købt en brugt DHC-6 200 Twin Otter fra det civile luftfartselskab TAPSA aug. 2000. Fik # T-89 (ex LV-JPX) og leveret til den sydlige IX Brigada Aérea ved Comodoro Rivadavia. Slutter sig til et fly købt sidste år (# T-84, ex LV-JMN). Skal primært bruges på flyvninger til Antarktis fra Vcom. Marambio-basen.

AFM 9/17 : Det argentinske luftvåben modtog for nylig det tredje opgraderede DHC-6 Twin Otter 200 fly [T-89] fra Área Material Quilmes (AMQ/Quilmes Material Area). Viking Air, som ejer Twin Otter's typecertifikation, har godkendt AMQ som et autoriseret servicecenter for militære Twin Otter 100, 200 og 300 serie fly. Opgraderingen omfatter kraftigere PT6A-27 motorer på 620 hk, flyinstrumenter fra Rockwell Collins, GPS, Garmin LCD skærme, Bendix vejrradar, nye kommunikationssystemer samt trebladede Hartzell propeller. Tidligere har Viking Air opgraderet et DHC-6 fly [T-85] ved sine faciliteter i Canada, mens AMQ har opgraderet 2 fly [T-82 og T-87] til luftvåbnet samt et fly [AR-106] til den argentinske hær.

AFM 4/19 : To DHC-6-200 fly [T-82 og T-85] fra det argentinske luftvåben har gennemført Operación Polar, en mission til Argentinas sydligste base i Antarktis: Belgrano II forsøgsstationen. Var første gang denne base blev nået med fly siden 1965. Flyene forlod Marambio basen, 1.600 km nord for Belgrano II, på en ø nær den nordlige ende af den Antarktiske Halvø 9/2/2019. Den lange flyvning blev gjort muligt ved at installere en ekstra brændstoftank på 500 liter i flyenes lastrum. Begge fly returnerede til Marambio 12/2/2019. Twin Otter flyene opereres af Escuadrón Águilas ved Marambio, som er underlagt IX Brigada Aérea ved Comodoro Rivadavia luftbasen på det argentinske fastland.


HÆREN

Enhed Eskadrille Base Type Noter
AAE 601 Batallón de Aviación de Apoyo de Combate 601 Campo de Mayo DHC-6-200/300 Twin Otter -

AAE = Agrupación de Aviación de Ejército

AFW/84 : Den argentinske hærs flyverkommando råder over 2 Twin Otter forbindelsesfly. I alt 3 stk. blev leveret.

AEWAF/99 : Den argentinske hærs flyverkommando råder over 2 DHC-6-300 Twin Otter lette transportfly, som opereres af Escuadrón de Aviación de Apoyo 603 ved Campo de Mayo.

AFM 6/15 : Et DHC-6 Twin Otter fly [AE-106; c/n 136; ex AE-257; AE-100] er kommet tilbage i tjeneste ved den argentinske hærs luftkommando (Comando de Aviación de Ejército) 28/4/2015 efter opgradering til Srs 200 Plus standard. Typen har været i tjeneste siden 1968. Arbejdet blev udført af luftvåbnets Quilmes Materiel Area depot gennem en kontrakt med Viking Air Ltd i Canada. De oprindelige motorer er blevet udskiftet med Pratt & Whitney PT6A-27 på 620 hk. Har desuden fået monteret Collins instrumenter, Garmin multi-funktion display mv. Dermed er i alt 5 argentinske Twin Otter fly blevet moderniseret, mens yderligere 2 er under ombygning. Omfatter 6 fly fra det argentinske luftvåben.

AFM 6/16 : Den argentinske hærs luftkommando modtog 3 De Havilland Canada Twin Otter fly frem til 1982.


AFW/84 : Den argentinske flådes flyverkommando råder over 1 Twin Otter forbindelsesfly, som opereres af Grupo Aeronaval Antarctico ved Punta de Indio.