Norge | Boeing P-8A Poseidon
LUFTVÅBNET
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
133 Luftving | 333 Skvadron | Evenes | P-8A Poseidon (5) | 2 i US |
FG 29/11/16 : Det norske forsvarsministerium fremsatte 25/11/2016 forslag om at erstatte de aldrende Lockheed Martin P-3 Orion og Dassault DA-20 Jet Falcon fly med 5 nye Boeing P-8 Poseidon maritime patruljefly. Regeringen har tidligere afsat midler til afløsning af de 6 P-3 og 3 DA-20 fly. Sidstnævnte type bruges både til elektronisk krigsførelse og maritim overvågning. Den nye kontrakt vil omfatte fly, sensorer, overvågningssystemer og antiubådsvåben til levering mellem 2021 og 2022. En uge tidligere havde Norge indgået et nyt Maritime Patrol Aircraft samarbejde med Storbritannien, som allerede har bestilt 9 P-8 fly.
FG 21/12/16 : US Defense Security Cooperation Agency meddelte 21/12/2016, at det amerikanske udenrigsministerium havde godkendt et muligt salg på 5 Boeing P-8A Poseidon maritime patruljefly til Norge. Den norske regering havde afsat midler til anskaffelsen af nye fly nov. 2016. Typen skal afløse det norske luftvåbens Lockheed P-3C Orion og Dassault Falcon 20 fly, som bruges til hhv. bekæmpelse af ubåde og elektronisk krigsførelse. De nye fly forventes leveret mellem 2021 og 2022. Forsynes bl.a. med Raytheon APY-10 maritim patruljeradar, MAD-system (magnetic anomaly detection) i halen, Telephonics APS-143 maritim overvågningsradar agter, Northrop Grumman ALQ-240 ESM-udstyr samt AAR-54 missilvarslingssystemer. P-8 fly er tidligere blevet bestilt af USA, Indien, Storbritannien og Australien.
AFM 1/17 : Det norske forsvarsministerium har bekræftet sine planer om at anskaffe 5 Boeing P-8A Poseidon maritime patruljefly 25/11/2016. Typen skal afløse luftvåbnets 4 P-3C og 2 P-3N Orion fly samt 2 Falcon 20ECM fly. De nye fly vil blive leveret mellem 2021 og 2022. Ekstra efterretningsudstyr vil blive finansieret gennem separat budget. De nuværende Orion fly opereres af 333 Skvadron ved Andøya, mens Poseidon flyenes efterretningsudstyr vil gøre det muligt at udfase 2 Falcon 20ECM fly ved 717 Skvadron, Rygge. Ifølge de nuværende planer skal Andøya lukkes, mens P-8A flyene vil operere fra Evenes, som ikke har haft permanent stationerede fly siden slutningen på den kolde krig.
AFM 3/17 : Det amerikanske udenrigsministerium har godkendt salget af 5 P-8A Poseidon maritime overvågningsfly til Norge. Aftalen vil desuden omfatte systemer, reservedele, træning og støttefunktioner. Salget skal herefter godkendes af den amerikanske kongres inden kontrakten kan underskrives. Flyene skal afløse det norske luftvåbens P-3C Orion og Falcon 20 fly.
AFM 6/17 : Norge har bestilt 5 P-8A maritime patruljefly (Maritime Patrol Aircraft/MPA) fra Boeing 29/3/2017. Flyene vil blive leveret mellem 2022 og 2023 som del af et FMS-salg (Foreign Military Sales) fra USA. Typen skal afløse det norske luftvåbens 6 P-3 Orion og 3 Falcon 20 fly. Den norske regering havde besluttet af forny sin MPA-kapacitet i 2016 som del af langsigtet forsvarsplan. Aftalen omfatter desuden moderne sensorer, overvågnings- og støttesystemer samt nye våben mod ubåde. Det amerikanske udenrigsministerium havde godkendt anskaffelsen dec. 2016.
AFM 11/19 : Den første flybesætning fra det norske luftvåben afsluttede deres træning på P-8A Poseidon maritime patruljefly ved Patrol Squadron 30 (VP-30), NAS Jacksonville i Florida 11/9/2019. Er som landets første besætning blevet omskolet fra P-3C Orion til P-8A fly. VP-30's Foreign Military Sales Division havde arrangeret uddannelsen i samarbejde med det norske luftvåbens 333 Skvadron, som begyndte primo marts 2019. Yderligere 10 besætninger fra Norge vil efter planen blive sendt til VP-30 for træning i fremtiden.
AFM 6/21 : Boeing har begyndt den endelige samling af det første P-8A Poseidon maritime patruljefly til det norske luftvåben. Den amerikanske producent annoncerede 12/4/2021, at skroget til det første norske fly [8796] var ankommet til Boeing's faciliteter ved Renton, Washington fra Spirit AeroSystems i Wichita, Kansas 9/4/2021. Norge har bestilt i alt 5 Poseidon fly, hvoraf det første forventes leveret senere i 2021. Typen vil gradvist afløse det norske luftvåbens flåder på 6 P-3 Orion og 3 Dassault Falcon 20 fly.
SCW 11/8/21 : Det første Boeing P-8A Poseidon maritime patruljefly [9582 Vingtor (c/n 66110/8796; N682DS)] til det norske luftvåben foretog sin første flyvning fra Boeing Field i Seattle, Washington 9/8/2021. I alt 5 MMA-fly (Maritime Multimission Aircraft) blev bestilt af Norge marts 2017. P-8A flyene vil afløse de 6 nuværende Lockheed Martin P-3C/N Orion ved 333 skv samt 2 Falcon 20ECM fly opereret af FEKS/717 skv.
AFM 9/21 : Det første Boeing P-8A Poseidon maritime patruljefly [9582 Vingtor] til det norske luftvåben blev rullet ud ved Renton, Washington 9/7/2021 efter at være blevet malet i 333 Skvadron's farver. Norge har bestilt i alt 5 P-8A fly, som vil få navnene Vingtor, Viking, Ulabrand, Hugin og Munin. Typen skal afløse luftvåbnets nuværende flåde af P-3 Orion fly. Den første norske Poseidon model vil nu blive klargjort for testflyvninger. Den første flyvning forventes gennemført primo aug. 2021, hvorefter flyet vil få installeret missionssystemer inden levering til Norge. Norge havde bekræftet sine intentioner om at anskaffe Poseidon fly 25/11/2016, som foruden de 6 P-3C/N Orion fly ved luftvåbnet ligeledes skal afløse 2 Falcon 20ECM fly. Indgåelsen af en formel kontrakt blev annonceret af det norske forsvarsministerium 29/3/2017. Selvom de nuværende flåde af Orion fly opereres af 333 Squadron fra Andoya Flystasjon, vil Poseidon modellen efter de nuværende planer i stedet blive stationeret ved Evenes, som ikke har huset permanente operationelle fly siden slutningen af den kolde krig. Det amerikanske udenrigsministeriums godkendelse af FMS-aftalen (Foreign Military Sales) var blevet annonceret af Defense Security Cooperation Agency (DSCA) i USA 21/12/2015. Boeing fik efterfølgende tildelt en FMS-kontrakt for langsigtede komponenter til disse produktionsfly fra Lot 10 5/3/2018. Endelig fik Boeing tildelt en hovedkontrakt 25/1/2019 for produktion og levering af 19 P-8A Lot 10 fly, inkl. de 5 eksemplarer til det norske luftvåben.
AFM 10/21 : Det første P-8A Poseidon maritime patruljefly [9582/N682DS Vingtor] til det norske luftvåben foretog sin jomfruflyvning 9/8/2021 fra Renton Municipal Airport, Washington. Flyet landede efterfølgende ved Boeing Field, Seattle. Efter installation af missionssystemer og prøvning, vil dette eksemplar blive overdraget senere i 2021. Flyet var blevet rullet ud fra produktionslinjen 9/7/2021.
KeyAero 23/11/21 : Det første af i alt 5 Boeing P-8A Poseidon maritime patruljefly [Vingtor] til det norske luftvåben blev overdraget til NDMA (Norwegian Defence Materiel Agency] 18/11/2021 under ceremoni ved Museum of Flight i Seattle, Washington. Leveringen sker 4 år efter, at NDMA havde indgået en aftale med US Navy for de maritime patruljefly og kommer 2 år inden, at P-8A modellen overtager de maritime patruljeoperationer i den nordligste del af Norge. De 5 P-8A fly vil blive opereret af det norske luftvåbens 333 Squadron ved Evenes Air Station, Nordland. Skal afløse flåden på 6 P-3 Orion og 2 DA-20 Jet Falcon fly, som nu bruges til maritime patruljeopgaver. De resterende 4 Poseidon fly til Norge er alle under fremskudt produktion og vil efter planen blive overdraget til NDMA i 2022. De norske firmaer Nammo, Kongsberg Defence & Aerospace, Andoya Space og Bergset har alle samarbejdsaftaler med Boeing relateret til den norske anskaffelse af 5 P-8A fly. Norge har ansvaret for store maritime områder i en strategisk del af verden og de nye fly vil forstærke muligheden for at beskytte landets suverænitet samt at forstå udviklingen i disse områder.
AFM 2/22 : Det sidste af i alt 5 P-8A Poseidon maritime patruljefly [9586/Munin (c/n 66114/9026; 169586; N688DS)] til det norske luftvåben foretog sin første flyvning ved Renton, Washington 12/12/2021. Flyet landede efterfølgende ved Boeing Field, Seattle. Det første norske P-8A fly var blevet overdraget til det norske forsvars materielagentur ved Boeing Field 18/11/2021.
AFM 4/22 : Det andet P-8A Poseidon maritime patruljefly [9583/Viking] ankom til Evenes Air Station, Norge 24/2/2022 efter leveringsflyvning fra Seattle, Washington. Flyet vil tilgå 333 Skvadron.
AFM 7/22 : Norge har modtaget sit femte og sidste Boeing P-8A Poseidon maritime patruljefly. Flyet [586/Munin (c/n 66114/9026; 169586; ex N688DS)] blev overdraget til NDMA (Norwegian Defence Materiel Agency) og fløjet til Evenes Air Station, Norge 27/5/2022. Selvom flyet er det femte eksemplar, er kun 3 af flyene ankommet til Norge, idet 2 stk. er forblevet i USA ved NAS Jacksonville, Florida for træning af besætninger. De 2 fly ved Jacsomville blev leveret hhv. 9/12/2021 [9582/Vingtor (c/n 66110/8796; 169582; ex N682DS)] og 4/4/2022 [9585/Hugin (c/n 66113/8988; 169585; ex N687DS)]. Begge eksemplarer vil på et senere tidspunkt slutte sig til de andre fly i Norge. Det første fly leveret til Norge [9583/Viking (c/n 66111/8911; 169583; ex N684DS)] ankom til Evenes 24/2/2022, efterfulgt af det andet eksemplar [9584/Ulabrand (c/n 66112/8949; 169583; ex N685DS)] 25/3/2022, efter at have forladt Boeing Field, Seattle i Washington dagen før. Samtlige fly vil blive opereret af det norske luftvåbens 333 Skvadron ved Evenes.