Rusland | Beriev Be-12 Mail
FLÅDEN
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
GK AVMF (Moskva) | 240 GvOSAP | Ostrov | Be-12 (2) | - |
Nordflåden (Severomorsk) | ? OPLAP | Severomorsk | Be-12 | - |
Sortehavsflåden | 318th SAP | Kacha | Be-12PS/N (7) | OPLAE; ex 917th OSAP |
Østersøflåden (Kaliningrad) | ? OSAP | Khrabrovo | Be-12 (10) | - |
Stillehavsflåden (Vladivostok) | | ? OPLAP | Jelizowo (Yelizovo) | Be-12 (10) | - |
SAP = Smesjannoy Aviatsionniy Polk (Composite Aviation Regiment) | OPLAP = Optel'nyy Protivolodochnyy Aviatsionyy Polk (Independent Long-Range Anti-submarine Aviation Regiment) | OSAP = Otdel'nyy Smeshanny Aviatsionny Polk (Independent Naval Aviation Regiment)
AFW/84 : Den sovjetiske flådes flyvetjeneste AV-MF har altid opereret med flyvebåde til antiubådskrigsførelse (ASW) og råder for nuværende over omkring 75 Beriev Be-12 Mail ambibiefly bevæbnet med raketter og fritfaldsvåben.
EWAF/99 : Rusland overtog 10 Be-12 amfibiefly ved delingen af Sortehavsflåden med Ukraine. Be-12PL er i tjeneste ved antiubådsregimenter ved Nord- og Stillehavsflåden, mens Østersø- og Sortehavsflåderne opererer nogle få fly i SAR-rollen.
AFM 12/08 : Kun 9 Beriev Be-12 Mail amfibiefly er nu i tjeneste ved den russiske flåde, inkl. 8 ASW-versioner. Sidstnævnte opereres under Sortehavsflåden af 917th OSAP (selvstændige sammensatte luftregiment) ved Kacha luftbasen, Ukraine. Flyene er ved at blive opgraderet med mere moderne sporings- og søgesystemer. På sigt afløses typen af Beriev A-40 Mermaid fly.
AFM 12/12 : Et Be-12 amfibiefly [18; RF-12008] forulykkede under landing ved 7057th Naval Aviation Base, Kacha i Ukraine 12/10/2012. 3 besætningsmedlemmer blev dræbt og 1 såret. Årsagen menes at være motorfejl under indflyvning til basen. Flådens 9 resterende Be-12 fly opereres af et blandet luftregiment under sortehavsflåden. Typen, som har været i tjeneste siden 1963, har nu fået midlertidigt startforbud.
AFM 9/16 : Den russiske sortehavsflådes luftstyrker omfatter 2 regimenter på Krim-halvøen. Transport- og maritime patruljefly er grupperet i en eskadrille under 318th SAP (Smeshannoy Aviatsionniy Polk/Composite Aviation Regiment) ved Kacha, nær Sevastopol, som bl.a. råder over 4 aldrende Be-12PS flyvebåde.
AFM 4/18 : Ifølge russiske medier har den russiske flåde besluttet af opgradere sine aldrende Be-12 Mail amfibiefly jan. 2018. Opgraderingen vil omfatte et helt nyt målfindingssystem og mere moderne bevæbning. Hele typens ASW-udstyr vil blive moderniseret, mens det bliver muligt at medføre de nyeste ASW-torpedoer og dybdebomber. I alt 143 Be-12 fly blev bygget mellem 1960 og 1973, men næsten alle blev udfaset mellem 1993 og 1998. Kun 7 eksemplarer [inkl. 20] er nu i tjeneste ved 318th Smeshannoy Aviatsionniy Polk (SAP/Composite Aviation Regiment) ved Kacha. Omfatter 4 Be-12PS SAR-varianter samt 2 Be-12N og 1 Be-12, som ligeledes kan udføre ASW-opgaver. Næsten et dusin mere er oplagret ved fabrikken i Taganrog og ved Ostrov flyvepladsen.
AFM 9/18 : Kun omkring en håndfuld af de aldrende Beriev Be-12 Tchaika (seagull) amfibiefly er fortsat i tjeneste ved den russiske flåde. Typen, som har NATO-betegnelsen Mail, bruges til SAR-opgaver, bekæmpelse af ubåde, maritim patruljering samt støtteopgaver under den russiske sortehavsflåde. Opereres af 318th Smeshannoy Aviatsionniy Polk (SAP/Composite Aviation Regiment) ved Kacha nær sortehavsflådens base ved Sevastopol på Krimhalvøen. Et Be-12PS fly [18 (c/n 3602903)] styrtede ned i nærheden af Kacha 12/10/2013 pga. motorfejl, hvorefter hele flåden af Tchaika-fly fik flyveforbud. Samme år blev planer om at erstatte Be-12 med 4-motorede men tilsvarende forældede Il-38 May fly annonceret. Men på grund af mangel på tjenestedygtige Il-38 fly, som primært blev brugt af Nord- og Stillehavsflåden, blev planen aldrig gennemført. Men flåden anser fortsat Be-12 for at være brugbar, specielt til operationer i Sortehavet. Flyene var i god teknisk stand med hensyn til korrosion og nedslidning og det blev fastslået, at deres tjenestetid kunne forlænges med op til 50 år. Det blev derfor besluttet at renovere den lille flåde, som var blevet bygget mellem 1970 og 1973, på 5 Be-12 fly ved TANTK Beriev, Taganrog. Efter denne beskedne opgradering kan amfibieeflyene operere frem til begyndelsen af 2020'erne. Det første opgraderede fly blev returneret til tjeneste nov. 2014, mens det sidste eksemplar fulgte efter juli 2015. Samtidig blev opgraderingsarbejdet overført til EARZ flyreparationsværkstedet ved Yevpatoria på Krim. Det første fly [28 (RF-12012)] ankom til værkstedet juni 2015, mens arbjedet var færdigt dec. 2016. Det andet Mail-fly opgraderet ved EARZ [76] blev leveret til 318th SAP nov. 2017. Det er endnu ikke blevet bekræftet om yderligere Be-12 opgraderinger ved EARZ er blevet bestilt.
Be-12 havde foretaget sin første flyvning i 1960, hvorefter produktionen blev startet 1963
og varede i 10 år. Inkl. prototyper blev 143 eksemplarer rullet ud fra Taganrog Aviation Plant i det sydlige Rusland. Sovjetunionen anvendte typen, som gjorde tjeneste ved samtlige flåder, til bekæmpelse af ubåde samt havovervågning op til 500 km fra basen. Flyet har en kampradius på 600-650 km inkl. patruljering af et tildelt område i 3 timer.+++