Dominikanske Republik | UH-1H

AI 4/03 : Har erhvervet 8 ex-US Army UH-1H helikoptere til levering marts 2003>maj 2003. Skal opgraderes til Huey II-standard. Vil tilgå den nyligt dannede Escuadrón de Caballeria Aérea.


LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
Comando Aéreo Escuadrón de Rescate Aguilas San Isidro UH-1H-II (10) -

AFM 4/16 : To Bell UH-1H Iroqouis helikoptere [FARD 3033 (c/n 12558; ex 70-16253) og FARD 3034 (c/n 11889; ex 69-15601)] fra den Dominikanske Republiks luftvåben blev observeret ved Opa Locka, Florida 20/2/2016. Har sandsynligvis gennemgået renovering i USA efter i en årrække at have været oplagret ved deres base ved San Isidro. Begge helikoptere deltog i flyveopvisning 27/2/2016 i anledning af 172 årsdagen for landets selvstændighed efter at være tilgået Escuadrón de Rescate Aguilas.

KeyAero 12/7/21 +AFM 9/12: En Bell UH-1H-II Huey II støttehelikopter [FAD3062] fra luftvåbnet i den Dominikanske Republik styrtede ned ved Jimani, hovedstaden i Independencia-provinsen, 7/7/2021. Helikopteren vil sandsynligvis blive afskrevet, da halebommen blev revet over, understellet brød sammen og hoved- og halerotoren blev knust. Ingen personer menes at være kommet til skade ved ulykken. Helikopteren blev opereret af Escuadrón de Rescate Aguilas (Rescue Squadron Eagles) ved Base Aérea San Isidro (San Isidro Air Base) nær hovedstaden Santo Domingo. Denne enhed er luftvåbnets eneste, som opererer med helikoptere af denne type og har fortsat 10 Huey II modeller i tjeneste. Den Dominikanske Republik modtog i alt 12 Huey II helikoptere, inkl. 8 brugte UH-1H fra US Army samt 4 eksisterende UH-1H fra luftvåbnet opgraderet til UH-1H-II standard, inden typen kom i tjeneste. Platformen begyndte sine operationer ved luftvåbnet i maj 2004 og i alt 2 stk. er gået tabt ved havarier i løbet af typens tjenestetid.

SCW 11/1/23 : Yderligere 2 Super Huey helikoptere er blevet leveret til den Dominikanske Republik. Landets luftvåben FARD (Fuerza Aérea Republica Dominicana) er ved at modtage et parti på yderligere 6 Bell UH-1H Super Huey II modeller. Heraf blev 2 stk. [3072 og 3073] leveret 5/12/2022, mens yderligere 2 stk. er ved at blive klargjort for levering [inkl. 3074]. De 2 første helikoptere har tidligere været i tjeneste ved NASA (National Aeronautics and Space Administration) i USA, mens 3074 kommer fra US Customs and Border Patrol (Air and Marine Operations). Sidstnævnte er ved at udfase sine Super Huey II modeller. Det civile flyregister i USA oplistede både N72593 (ex 70-16452; c/n 12757) og N72595 (ex 73-21769; c/n 13457] som annulleret til fordel for den Dominikanske Republik 15/12/2022, hvorfor disse menes at være de nye UH-1H-II modeller til FARD. Luftvåbnet havde modtaget det første parti på 8 Super Huey II helikoptere i 2005, mens nogle af de Huey modeller, som var blevet leveret så langt tilbage som i 1983, har gennemgået en Garlick-opgradering til UH-1H+ standard. Yderligere 2 Super Huey modeller forventes leveret til den Dominikanske Republik i løbet af 2 måneder. Alle FARD's Super Huey II helikoptere opereres af Escuadrón de Rescate (Rescue Squadron) ved San Isidro. FARD vil sandsynligvis også modtage nogle tomotorede helikoptere, hvor 3 Bell 212/UH-1H modeller er blevet nævnt, men dette er endnu ikke blevet bekræftet.

SCW 15/2/23 : Luftvåbnet i den Dominikanske Republik (FARD) modtog de 2 sidste af i alt 6 Bell UH-1H Super Huey II støttehelikoptere 14/2/2023. Blev fløjet fra USA til basen ved San Isidro samme dag. Omfatter 3076 [c/n 13184; ex N72594 US Customs and Border Patrol] og 3077 [c/n 13467; ex N418NA NASA].