Israel | Bell AH-1 Cobra
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
Bacha 30 | 160 Tayeset | Palmachim* | AH-1F Cobra | - |
161 Tayeset | Palmachim* | AH-1 Cobra | - |
* detachment ved Biraneet (Shachar 11)
EWAP/86 : Råder over ca. 35 Bell AH-1G/Q/S Cobra angrebshelikoptere.
AFM 8/96 : Det israelske luftvåben vil modtage yderligere 14 brugte AH-1 Cobra kamphelikoptere fra USA om kort tid. Skal afløse de nyligt udfasede Hughes 500MD Defender helikoptere, lokalt kendt som Lahatoot, ved luftvåbnets flyvetræningsskole.
AI 4/03 : Luftvåbnet har erhvervet yderligere 15 ex-US Army AH-1F Cobra angrebshelikoptere. Skal efter sigende bruges som reservedele. Har tidligere modtaget 8 ex-US AH-1E i 1996 samt nybyggede helikoptere.
AFM 11/08+1/09 : En AH-1F Cobra kamphelikopter [395; c/n 21719] fra 160 Squadron styrtede ned ved Haifa 10/9/2008.
AFM 10/14 : Det israelske luftvåben har udfaset sine AH-1 Tzefa kamphelikoptere efter næsten 40 års tjeneste. Alle 3 eskadriller (First Attack Helicopter eskadrillen ved Palmachim AB, Red eskadrille ved Advanced Training Center ved Ovda AB og luftakademiets kamphelikopter træningseskadrille) er blevet opløst i løbet af 2014. Luftvåbnets interesse for kamphelikoptere begyndte efter Yom Kippur-krigen i 1973. I 1975 blev de første 6 AH-1G Cobra helikoptere anskaffet og der blev dannet en evalueringsenhed med ansvar for evaluering samt udvikling af taktik og våben. Enheden var sammen med Rolling Sword eskadrillen placeret ved Tel Nof AB frem til 1/12/1977, hvor First Attack Helicopter eskadrillen blev dannet som en separat eskadrille. I 1978>79 fik eskadrillen tilført et dusin af den forbedrede version AH-1S (Mod.) Cobra og 17/9/1979 blev enheden overført tii sin permanente base ved Palmachim AB. AH-1S var bevæbnet med en 20mm M197 treløbet Gatling kanon under næsen i stedet for 7,62mm flerløbede Miniguns på våbenstationer under vingerne. Mellem 1983 og 1985 blev omkring 24 AH-1S leveret og de ældste helikoptere blev opgraderet til samme standard. Dette gjorde det muligt at danne en ny enhed, Fighting Family eskadrillen, ved Palmachim AB juni 1985. Yderligere helikoptere fulgt under Gulfkrigen i Kuwait 1991 efterfulgt af 14 ex-US Army AH-1E i aug. 1996. Disse helikoptere afløste MD-500 Defender ved frontlinjeeskadriller og flyveskolen.
FG 26/1/15: Israel har stoppet forhandlingerne om salget af amerikansk producerede våbensystemer til Nigeria efter veto fra USA. Nigeria har vist interesse for at anskaffe brugte Bell AH-1 Cobra angrebshelikoptere, som blev udfaset af det israelske luftvåben i 2013. USA ønsker ikke at blive involveret i Nigerias kamp mod militsbevægelsen Boko Haram. Israel har i alt 37 AH-1E/F/S helikoptere på lager.
AFM 2/21 : De israelske forsvarsstyrker (IDF/Israel Defence Force) anvendte ikke bevæbnede helikopter under Seksdageskrigen i 1967, men da guerillaaktiviteterne langs med Israels grænser, specielt på den libenesiske front, voksede i begyndelsen af 1970'erne, begyndte IDF at vise interesse for konceptet. Efter en række demonstrationsflyvninger i USA, anskaffede det israelske luftvåben (IAF/Israeli Air Force) 6 brugte Cobra kamphelikoptere, som dannede grundstammen i hvad der senere blev den første eksadrille med angrebshelikoptere. Disse AH-1G basismodeller ankom til Tel Nof AFB 11/4/1975, hvor typen skulle stationeres. Efter samling og test foretog Cobra helikopterne den første flyvning 13/5/1975. Luftvåbnet gav typen navnet Tzefa (Viper). IAF underlagde disse første Tzefa modeller som en flight under 124 Rolling Swords Squadron. Enheden havde til opgave at evaluere helikopterne kampevne, specielt i panserværnsrollen samt at udvikle en passende doktrin for bedst at udnytte Tzefa'ens styrker. Men under testfasen indså IAF snart, at disse ældre helikopteres ydelse ikke opfyldte luftvåbnets krav – specielt med hensyn til rækkevidden af deres våben. Som følge heraf blev samtlige 6 eksemplarer returneret til Bell med henblik for ombygning til den seneste standard. Blev returneret til Israel i 1979 efter leveringen af 6 Tzefa B modeller (omtrent svarende til AH-1Q konfigurationen). Den mest slående forskel på Tzefa B var de nye kantede canopy samt udskiftning af deres 7,62 mm mini-gun med en tre-løbet 20 mm M65 kanon, mens den tidligere models TOW panserværnsmissiler og raketkastere blev bibeholdt. Efter at have gennemført testfasen flyttede 124 squadron til Palmachim AFB, hvor enheden blev til 160 Squyadron i slutningen af 1977. På det tidspunkt var USA uvillige til at sælge offensive våbensystemer til Israel, så IAF bestilte den lette McDonnell Douglas Hughes MD500 Defender multirolle helikopter (direkte fra producenten) som en midlertidig løsning, med levering fra 1980. I løbet af kampoperationerne i Libanon, som begyndte i juni 1982, påførte IAF's samlede styrke af angrebshelikoptere svære tab for både syriske kampvogne og forskellige pansrede kampkøretøjer, inkl. efter sigende et antal T-72 kampvogne. Efter den libanesiske krig, som sluttede i sept. 1982, gennemgik flåden af Tzefa helikoptere modifikationer, primært i form af nye sensorer. Efter at USA havde indgået en aftale om levering af 24 AH-1F Cobra helikoptere til nabolandet Jordan, blev indledningsvist 20 fabriksnye AH-1S modeller leveret til Israel i 1983. Disse fik betegnelsen Tzefa C. To efterfølgende ordrer direkte fra Bell fra 1984 – som omfattede 10 Tzefa D og 8 Tzefa E helikoptere – bragte IAF's samlede flåde af operationelle helikoptere (minus tab) til 50 stk., nok til at udruste 2 frontlinjeeskadriller.