Bell 47/OH-13 Sioux  

EUROPA	AMERIKA	ASIEN	AFRIKA
Cypern udfaset Danmark udfaset Frankrig udfaset Grækenland Island Italien Malta Norge udfaset Spanien Storbritannien udfaset Tyskland Østrig udfaset	Argentina udfaset Brasilien Canada Chile udfaset Colombia Cuba udfaset Ecuador Jamaica Mexico Paraguay udfaset Peru Uruguay USA udfaset Venezuela	Australien udfaset Indien Indonesien Israel udfaset Japan udfaset Malaysia udfaset Myanmar (Burma) New Zealand udfaset Pakistan Sri Lanka udfaset Taiwan udfaset Tyrkiet udfaset	Benin Cameroun udfaset Elfenbenskysten Gabon Kenya Lesotho Madagaskar udfaset Senegal wo Tchad Zambia

Det marokkanske luftvåben blev dannet nov. 1956. Det første udstyr omfattede 1 Bell 47G helikopter.

EWAP/80 : Luftvåbnet i Kenya råder over to Bell 47G lette helikoptere.

EWAP/80 : Luftvåbnet i Paraguay råder over 14 Bell H-13 helikoptere, mens flåden har to Bell 47G modeller til flodpatruljering og kommunikationsopgaver.

AFW/84 : Luftvåbnet i Taiwan råder over 10 Bell 47G forbindelseshelikoptere.

EWAP/86 : Det colombianske luftvåbens Comando Aéreo de Entrenmiento råder over 12 Bell 47D/G/J træningshelikoptere ved Escuela de Helicopteros, BAM Luis F. Pinton, Melgar.

EWAP/86 : Camerouns luftvåben modtog en Agusta-Bell 47G helikopter fra Frankrig i 1961.

EWAP/86 : Tchads luftvåben modtog en Agusta-Bell 47G helikopter fra Frankrig i 1961.

ForFly/87 : Bell 47D-1, Agusta-Bell47J RANGER | Udviklingen af den lette Bell 47 helikopter indledtes i 1943, da den amerikanske flyvemaskineproducent Bell Aircraft Corp. foretog de første flyvninger med eksperimentalhelikopteren, Model 30. Denne model blev senere afprøvet af den amerikanske hær underbetegnelsen XR-12.
   To år senere, den 8. december 1945, fløj den første prototype til Model 47, som var Model 30's efterfølger. Model 47 blev godkendt af de amerikanske luftfartsmyndigheder og fik certifikat som godkendt type den 8. marts 1946.
   De første bestillinger, Bell modtog på den nye helikopter, lød på 18 til US Army og 10 til US Navy. Siden blev det til yderligere et meget stort antal Model 47 til det amerikanske forsvar og en lang række udenlandske købere.
   Sideløbende med de militære versioner blev der også udviklet et antal civile udgaver med betegnelsen Bell 47A-47J. Den største forskel mellem de enkelte versioner bestod faktisk kun i de brugte typer motorer og brændstofbeholdningen. En undtagelse var dog Bell 47J, der med sine fem sæder havde en noget større kapacitet end den "normale" Model 47, som kun havde plads til tre personer I det næsten kugleformede cockpit.
   I sin militære udformning gik Bell 47 under navnet Sioux, og den blev under krigen i Korea anvendt til en lang række forskellige opgaver så som observationstjeneste, person- og godstransport under næsten alle tænkelige former, kabeludlægning samt som flyvende ambulance mellem kampområderne og felthospitalerne i baglandet, de såkaldte MASH. Helt op I 80'erne anvendte US Army stadig omkring 150 TH-13 (der er en træningsudgave af Bell 47) til uddannelse af helikopterpiloter.
   Bell 47 blev licensfremstillet i stort antal ved Westland i England, Agusta i Italien samt i Japan. Foruden USA og de tre licensproducenter har mere end 30 andre lande også benyttet Bell 47 som militærhelikopter. Nøjagtigt hvor mange helikoptere af denne type, der er bygget, vides ikke, men tallet ligger med sikkerhed over 6.000 stk.
   I Danmark indtager Bell 47 en speciel plads blandt Flyvevåbnets fly. Den var nemlig forsvarets første helikoptertype og var derfor genstand for særlig interesse. Der blev anskaffet tre Bell 47D-1 i 1952-53, og de blev benyttet af ESK 721 til mange forskellige opgaver som for eksempel støtteflyvninger for Geodætisk Institut ved kortlægningen af Østgrønland i begyndelsen af 50'erne. Bell 47D anvendtes endvidere til persontransport, uddannelse af nye helikopterpiloter og har sågar deltaget i flere filmoptagelser som flyvende kameraplatform. To af helikopterne havarerede i henholdsvis 1953 og 1956, mens den sidste blev solgt til en civil køber i Sverige i 1958.
   Til delvis afløsning for Bell 47D anskaffedes 1. maj 1958 to italiensk-byggede Agusta-Bell 47J Ranger. Helikopterne ejedes faktisk af Grønlands Geologiske Undersøgelser (GGU), men blev opereret og vedligeholdt af ESK 722 på Flyvestation Værløse. Helikopterne var døbt "Castor" og "Pollux", men "Castor" havarerede i Sydgrønland kun tre måneder efter leveringen. En tredje Agusta-Bell 47J blev indkøbt i 1959 til erstatning og døbtes "Phoenix".
   Typen benyttedes udelukkende til støtte for GGU's sommerekspeditioner i Grønland indtil udfasningen i 1966. En af helikopterne fortsatte for GGU på civilt register frem til den havarerede i september 1974.

EWAF/88 : Nationalgarden på Cypern råder over to Agusta-Bell 47J helikoptere. Typen anvendes bl.a. til observationsopgaver i samarbejde med den maritime sektion.

WAPJ 11/92 : Den japanske flåde har fortsat en enkelt Kawasaki-Bell 47G-2A Hibari helikopter [57], men typen bruges ikke længere til træningsopgaver. De 8 eksemplarer ved 211th Kyoiku Kokutai blev afløst af Hughes OH-6J i midten af 1980'erne.

WAPJ 13/93 : Den pakistanske hærs luftkorps modtog 18 Bell 47/OH-13 helikoptere fra USA i 1964, efter at en kadre af helikopterpiloter havde modtaget træning i USA. Typen tilgik en række eskadriller, som rådede over en blandet styrke af helikoptere og fastvingefly. Deltog i krigen mod Indien 1965 til forbindelses-, observations- og FAC-opgaver.

WAPJ 35/98 : Den japanske kystvagt (Maritime Sikkerhedsagentur) modtog sine første helikoptere i form af 3 Bell 47D-1 helikoptere mellem 1953 og 1954.