Schweiz | BAE Systems Hawk
LUFTVÅBNET
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
Pilotenschule 1 | - | Sion | Hawk Mk.66 | træning |
Pilotenschule 2 | - | Emmen | Hawk Mk.66 | træning |
IDR 12/87 : Schweiz har indgået en kontrakt med British Aerospace for 20 Hawk Mk66 jettrænere til det schweiziske luftvåben. Sammen med træning og logistikpakke, som omfatter en flysimulator fra Rediffusion Simulation, har kontrakten en værdi på £150 mio. Hawk blev valgt af det schweiziske luftvåben frem for Alpha Jet, MB.339 og C.101. Det første fly vil blive produceret i Storbritannien og leveret til Schweiz ved udgangen af 1989. De 19 andre fly vil blive samproduceret af BAe og den schweiziske industri, hvor den endelige samling varetages af Federal Aircraft Factory ved Emmen. Hawk flyene vil komme i tjeneste i 1990, hvor de skal afløse de schweiziske luftvåbens British de Havilland Vampire jettrænere, som har været i tjeneste i omkring 40 år. Rediffusion's andel af kontrakten har en værdi af omkring £8 mio. Selskabets flysimulator vil blive installeret ved det schweiziske luftvåbens luftbase ved Emmen til starten af pilottræningen i 1990. Med de nuværende ordrer fra hele verden for i alt 652 Hawk jettrænere, har BAe indledt testflyvninger med den seneste version, Hawk 100. Den nye version er udtænkt som en systemhåndteringstræner, men har ligeledes selv en formidabel kampkapacitet. Den forlængede forende af skroget vil rumme avancerede navigations- og angrebssystemer, mens typen kan medføre en laserafstandsmåler samt FLIR-system (forward-looking infra-red) og NVG-udstyr til piloten (night-vision googles) for præcis navigation og måludpegning om natten. Hawk 100 modellen er forsynet med en Rolls-Royce Adour-871 jetmotor, som er en forbedret version af -861 motoren installeret i Hawk 60-serien. Den nye kraftigere motor er optimeret til operationer ved høj hastighed i lav højde.
WAPJ 1/90 : Det første af 20 BAe Hawk Mk 66 jettræningsfly ankom til Schweiz 8/11/1989. Typen skal afløse DH Vampire T.Mk 55. Det første fly, ZG974, foretog sin første flyvning 6/4/1989 og har siden fået # U-1251. De sidste 19 fly skal samles i Schweiz af F+W ved Emmen.
WAPJ 9/92 : Den sidste af 20 BAe Hawk Mk 66 jettræner [U-1270] blev leveret nov. 1991. Det første fly [U-1251] var blevet bygget af BAe ved Dunsfold, mens de sidste 19 er blevet samlet lokalt af F+W.
AFM 2/03 : Schweiz har planer om at udfase sine resterende 12 Hawk T.66 jettræningsfly i 2004. Flyene har kun få flyvetimer bag sig og vil blive solgt.
AFM 7/03 : Pga. et faldende behov for nye jagerpiloter har luftvåbnet tidligere reduceret antallet af British Aerospace Hawk Mk 66 jettrænere fra 19 til 12 stk. i 2001. Hele den operationelle flåde blev derefter trukket tilbage i slutningen af 2002. Flyene vil muligvis blive solgt til et arabisk land.
AFM 2/07 : Det canadiske firma Venga Aerospace Systems Inc. i Toronto, Ontario har tilbudt den canadiske regering 18 leasede Hawk Mk 66 jettræningsfly. Flyene har tidligere været i tjeneste ved det schweiziske luftvåben og vil tilgå opvisningsholdet Snowbirds fra 431 Air Demonstration Squadron. Vil her afløse de eksisterende Canadair CT-114 Tutor fly ved CFB Moose Jaw, Saskatchewan. Schweiz modtog i alt 20 fly af denne type fra jan. 1990, hvoraf et gik tabt den 15/10/1990 da det fløj ind i et bjerg. De 19 andre blev udfaset 12/02 og er nu oplagret ved Emmen og Stans.
AFM 8/07 : Finland har 28/6/2007 købt det schweiziske luftvåbens flåde på 18 Hawk T.66 jettrænere, som blev udfaset for over 5 år siden.