Airbus A350
|
AFM 4/20 : Airbus har fløjet det første A350-941CJ fly [F-WZFF (c/n 416)], som er bestemt for tjeneste ved det tyske luftvåben (Luftwaffe) som et VIP-transportfly. Jomfruflyvningen fandt sted ved Toulouse-Blagnac lufthavnen i Frankrig 21/2/2020. Flyet var oprindeligt blev afsat til Lufthansa [som D-AIXQ], men bliver nu overført til Luftwaffe som det første af i alt 3 eksemplarer, sandsynligvis for at fremskynde leveringen. Den tyske Bundestag's budgetkomite havde godkendt anskaffelsen af 3 A350-900 fly 11/4/2019. Flyene skal afløse de 2 A340-313X VIP-fly opereret af Flugbereitschaft des Bundesministerium der Verteidigung (FBS BMVg/Flight Service of the German Ministry of Defence) ved Köln-Wahn. Lufthansa Technik vil installere flyenes VIP-interiør. Iden den tyske regering ønsker mindst et operationelt fly så hurtigt som muligt, vil det første eksemplar blive forsynet med et midlertidigt interiør over en periode på 3 måneder, hvilket vil gør det i stand til at komme i tjeneste ved FBS BMVg senere i 2020. Normalt ville en sådan VIP-ombygning tage op til et år. Det andet A350 fly vil gennemgå den fulde ombygning for at komme i tjeneste i 2022, hvorefter det første eksemplar vil sendes tilbage til Hamburg for at blive bragt op til samme standard. I 2023 skulle det tredje og sidste fly ligeledes være i tjeneste.
FG 7/5/20 : Airbus har overført det første af i alt 3 A350-900 passagerfly [10+01 (D-AGAF)] bestemt for den tyske regering fra produktionslinjen ved Hamburg Finkenwerder til Hamburg IAP 7/5/2020, hvor flyet vil få monteret interiør ved Lufthansa Technik. Er den første ombygning af et Airbus A350 fly af sin type i verden. Flyet vil bl.a. få installeret kontor, lounge og konferencezone foruden sæder til delegationer, toiletter og køkkener som del af en midlertidig konfiguration. Den tyske regering vil efter planen modtag flyet, som er forsynet med Rolls-Royce Trent XWB-motorer, inden udgangen af juli 2020. To andre A350 fly [10+01 og 10+02] er fortsat under produktion og vil få installeret VIP-kabine ved Lufthansa Technik i 2021. Når kabinerne er blevet installeret i de 2 efterfølgende fly, vil det midlertidige interiør i det første A350 fly blive udskiftet til samme type.
AFM 5/20 : Det første Airbus A350-941CJ VIP-transportfly til det tyske luftvåben (Luftwaffe) forlod Hamburg Finkenwerder Airport, Tyskland efter bemaling 20/3/2020 for at vende tilbage til Airbus' faciliteter ved Toulouse-Blagnac, Frankrig. Flyet [F-WZFF (c/n 416) havde gennemført sin første flyvning ved Toulouse 21/2/2019. Var oprindeligt blevet bygget for Lufthansa (som D-AIXQ), men er blevet overflyttet som det første af i alt 3 stk. til Luftwaffe, sandsynligvis for at sikre en tidlig levering. Det tyske parlaments (Bundestag) budgetkomité havde godkendt anskaffelsen af 3 A350-900 VIP-fly 11/4/2019. Typen skal afløse de 2 A340-313X fly opereret af Flugbereitschaft des Bundesministeriums der Verteidigung (FBS BMVg/Flight Service of the German Ministry of Defence) ved Köln-Wahn.
AFM 10/20 : Lufthansa Technik overdrog det første Airbus A350-900 transportfly [10+03 (D-AGAF)] til det tyske forsvar 20/8/2020 under en ceremoni ved Hamburg. I alt 3 fly af denne type er på bestilling til Flugbereitschaft des Bundesministerium der Verteidigung (special air mission wing). Flyet var ankommet til Lufthansa Technik primo maj 2020 og er nu ved at gennemgå den militære certificering, som omfatter forskellige testflyvninger for at sikre typens operationelle parathed. Desuden finder der gennemført træning af besætningen. Flyene blev bestilt for 18 måneder for at sikre global mobilitet i forbindelse med den tyske regerings arbejde. A350-900 flyet er forsynet med en midlertidig specialkabine, inkl. kontor- og konferenceområder samt et multifunktionelt loungeområde. Lufthansa Technik vil installere en komplet kabine til regeringsbrug i 2021. De resterende 2 eksemplarer [10+01 og 10+02] er under bygning.
AFM 1/23 : Det tyske luftvåben, Luftwaffe, annoncerede 11/11/2022, at det andet Airbus A350-900 XWB VIP-transportfly er blevet leveret. Flyet [10+01 Konrad Ardenauer] blev overdraget til Bundeswehr (German Armed Forces) ved Köln-Wahn 17/11/2022. Er det andet af i alt 3 A350-900 XWB modeller, som skal leveres til Luftwaffe. Det seneste fly har som den første model en komplet VIP-kabine, inkl. en række kontorer med et tilknyttet lounge-område til højtstående medlemmer af den tyske regering samt business-/premium economy-klasse-sæder til de medfølgende delegationer. Flyet er ankommet mere end 2 år efter at den første A350-900 XWB model [10+03] var blevet leveret med en foreløbig kabineløsning. Det tredje og sidste fly [10+02], som ligeledes vil blive leveret med en komplet VIP-kabine, er nu under ombygning til brug for Luftwaffe af Lufthansa Technik AG's faciliteter i Hamburg, Tyskland. Dette fly vil efter planen blive leveret feb. 2023. A350-900 XWB modellen, som oprindeligt var blevet leveret i 2020, vil derefter få installeret sin fulde VIP-kabine, inden flyet genleveres til Luftwaffe i 2024. De 3 A350-900 XWB modeller, der er blevet anskaffet som en direkte afløser for Tysklands flåde på 2 Airbus A340-313X fly, vil blive opereret af Flugbereitschaft Bundesministerium der Verteidigung (FBS BMVg/Flight Readiness Service of the Federal Ministry of Defence), som har sit hovedkvarter ved Köln-Wahn lufthavnen. Det første fly vil blive opgraderet med samme kabine efter levering af den tredje og sidste model.
AFM 6/23 : Det tyske luftvåben modtog den andet [tredje] af i alt 3 A350-900XWB modeller 17/3/2023, efter at det fly VIP-transportfly [10+02] blev fløjet fra Lufthansa Technik's faciliteter ved Hamburg lufthavn til Köln-Bonn lufthavnen, som huser Tysklands Special Air Mission (FBS BMVg). Flyet fik navnet Theodor Huess under ceremoni ved Hamburg 16/3/2023. Tyskland, som vil operere med 3 A350-900XWB fly, sigter at have et fly i aktiv tjeneste, et fly i reserve samt et fly under vedligeholdelse på ethvert givet tidspunkt.