British Aerospace GWS25/26 Sea Wolf SAM

Rækkevidde 1-6 km (8 km)
Hastighed mach 2,5
Sprænghoved 14 kg
Længde 2 m (1,9 m)

Diameter

0,3 m
Spændvidde 0,45 m
Vægt 80 kg (82 kg)
I tjeneste 1979

Storbritannien

IDR 10/88: British Aerospace Seawolf, som kom i tjeneste i 1978, er det eneste operationelle maritime missilsystem konstrueret specielt som et anti-missil våben. Tre varianter bliver nu installeret på skibe fra Royal Navy eller er under udvikling. GWS25 Mod3, som udruster Type 22 Batch 2 og 3 fregatter, har launchere med 6 missiler og Marconi Radar Systems 805SW letvægtsradar (betegnet Type 911(1) af Royal Navy). GWS26 Mod1, som skal udruste Type 23 fregatter og AOR klassen af forsyningsskibe, vil bruge en vertical affyret videreudvikling af missilet som opererer sammen med Plessey Radar Type 996 overvågningsradar og Type 911(2) varianten af sporingsradaren. GWS26 Mod2, som vil bevæbne Invincible-klassen af hangarskibe og Type 42 Batch 3 destroyere, vil anvende letvægts launchere med 4 missiler sammen med Type 996 og Type 911(3) radarer. Den vertikalt affyrede Seawolf, som koster £130 millioner for udvikling og indledende produktion, indarbejder en »turnover pack« omfattende en boostermotor forsynet med thrust-vector kontrol. Boosteren forøger missilets flyvehastighed, og forlænger dets rækkevidde med omkring 50 procent til omkring 8 km. Seawolf kan også operere med andre sporingsradarar som fx Signall STIR og Sting, Marconi 180SW, PEAB 9LV 200 eller BAe's egen GSA/Sea Archer 30 optroniske system. British Aerospace kan levere et ombygningssæt kendt som Seawolf 90 for at ombygge eksisterende sporingsradarer til at fungere med missilet.