Zürich II

Schweiz

Franske Revolutionskrige, 1799

Efter at have slået den franske hær i Norditalien på flugt, førte feltmarskal grev Aleksandr Suvorov sin russiske hær gennem Saint Gothard-passet ind i Schweiz. Til at dække sin march støttede han sig til beskyttelsen fra de 30.000 russiske tropper under general Alexander Korsakov nær Zürich. Men den erfarne franske bjergkæmper general André Masséna var på vagt overfor faren fra de russiske hære som forenede sig mod ham. Efter at have sendt en division til passet for at genere Suvorovs march, vendte Masséna sig mod Korsakov med størstedelen af sine styrker den 26. september. I det andet slag ved Zürich udkæmpet inden for tre og en halv måned slog franskmændene russerne på flugt, idet de dræbte eller sårede 8.000 og erobrede mange kanoner og fanger. Derpå koncentrerede Masséna sig mod Suvorov, som faldt tilbage. Den russiske retræte blev snart en katastrofe. Med hans tropper svækkede pga. sult og franske baghold langs med bjergvejene, mistede Suvorov halvdelen af sin hær på 28.000 mand inden han undslap østpå. Den var det værste tilbageslag i karrieren for den seje lille russiske general. Tilbage i Moskva trak zar Paul I, som væmmedes over den svage støtte modtaget fra hans allierede, sig tilbage fra den Anden Koalition den 22. oktober.