Zama

Tunesien

Anden Puniske Krig, 202 f.Kr.

Den romerske sejr syd for Utica i foråret 203 f.Kr. forfærdede Karthagos rådsforsamling. Hannibal, stadig i det sydlige Italien, blev kaldt tilbage til Afrika for at forsvare sin hjemby. Til trods for det snævre hjørne romerne havde klemt ham op i, slap Hannibal ud gennem havnebyen Croton i Tarranto-bugten med størstedelen af hans hær på 12.000 mand i juni. Han gik i land på den østlige kyst af det nuværende Tunesien, omkring 130 km under Karthago, i oktober samme år. Hannibal begyndte straks at smede en ny hær. Hans broder Mago, som havde været i det nordvestlige Italien for foden af Alperne, blev også kaldt tilbage til Karthago. En del af Magos tropper ankom sikkert, men den unge Barca gik tabt til søs.
   Vest for Karthago tilbød Publius Cornelius Scipio, som havde kommandoen over den romerske hær, Karthago fredsbetingelser. Da alle bestræbelser på at nå en våbenhvile slog fejl, opgav Scipio belejringen af Utica og marcherede op ad Bagradas-floden (Medjerda) i foråret 202 f.Kr., fast besluttet på at trække Hannibal ind i kamp. Hans 6.000 numidiske kavalerister, under Masinissa, red frem netop som romerne kom ansigt til ansigt med Hannibals 37.000 tropper nær landsbyen Zama. Selvom Scipios hær ikke var større, var hans mænd bedre trænede, specielt hans numidiske ryttere. Som Hannibal slap sine 80 elefanter løs, holdt romerne stand og spredte snart de store bæster. Derpå red det romerske kavaleri frem mod det karthanske kavaleri på fløjene og da de fjendtlige ryttere flygtede, fulgte de efter dem tværs over sletten. Det blev nu et slag med infanteri – det romerske legioner angreb de tre separate linjer som Hannibal havde organiseret. I en dødbringende styrkeprøve knuste legionærerne den første linje af ligurianere og gallere fra Magos gamle hær. Derpå rykkede de frem for at angribe den anden linje, sammensat af afrikanere under kommando af Hannibals gamle løjtnant Hanno. Også denne linje blev brudt af den ubønhørlige romerske fremrykning. Scipios næstede udmattede mænd omgrupperede sig for at angribe den stadig friske tredje linje, som blev udgjort af veteraner fra Italien anført af Hannibal selv. Men i det øjeblik vendte det romerske kavalerivåben tilbage fra deres succesfulde forfølgelse og gik til angreb på bagsiden af det karthanske infanteri. Det kombinerede angreb knuste den sidste modstandslinje. Ved dagens slutning lå 20.000 karthanere døde på slagmarken og et lignende antal var taget til fange. Omkring 1.500 romere blev dræbt. Den Anden Puniske Krig var slut.
   Det svækkede Karthago afstod Spanien og sine Middelhavsøer til Rom. Det overgav alle sine krigsskibe med undtagelse af ti og begyndte at betale en krigsskadeserstatning på 200 talenter om året i 50 år. Scipio fik fornavnet Africanus, den første romerske leder som var blevet anerkendt med navnet af det land han erobrede. Hannibal, som med nød og næppe havde undgået katastrofen ved Zama, vendte tilbage til Karthago. Han hjalp til med at genoplive byen indtil han blev tvunget i eksil i 195. Han allierede sig med Antiochus III (den Store) af Syrien. Men den romerske sejr over Seleucid-dynastiet ved Magnesia tvang ham til at flygte endnu en gang. I 183 tog han gift for at undgå tilfangetagelse af Rom.