Warszawa IV
Polen

Polsk-russiske Krig, 1920 13.05.16

Polske patrioter under marskal Józef Pilsudski tog fordel af forvirringen under den sidste dage af den første verdenskrig og udråbte en polsk republik den 9. november 1918. Mens borgerkrigen i Rusland rasede mod øst, dannede Pilsudski en alliance med Simon Petlyura, som anførte den ukrainske uafhængighedsbevægelse. Polske tropper hjalp med at erobre Kiev den 7. maj 1920, og fortsatte med at rykke østpå mod de røde hære fra revolutionen. Men russerne samlede sig under den militære ledelse af Leon Trotsky og general Mikhail Tukhachevski og indledte den 18. maj 1920 en modoffensiv både nord og syd for Pripet-sumpene. Polakkerne og ukrainerne, som forsøgte at holde en 1.290 km bred front, blev snart overmandet. På den sydlige front anførte den russiske kavalerichef Semën Budénny et fremstød på 320 km, som nåede Lvov (Lwów eller Lemberg) i slutningen af juli. Imens nord for sumpene gik et andet fremstød 480 km frem til Bug-floden og trængte derefter frem til udkanten af Warszawa.
   Da russerne truede med at erobre Warszawa, samlede de polske styrker sig bag Pilsudski, som modtog vejledning fra den franske general Maxime Weygand. Den 15. august indledte Pilsudski, som personligt havde overtaget kommandoen over 4. armé på fem divisioner, et modangreb mod de russiske styrkers sydlige flanke foran Brest Litovsk. Fem tre dage var polakkerne trængt gennem fjendens linjer. Med den sydlige russiske hær indelukket pga. mangel på initiativ og Pripet-sumpene, smuldrede hele den røde front. Den 25. august havde det polske angreb vundet 320 km. Det russiske nederlag var lig med katastrofen lidt ved Tannenberg i 1914. Omkring 70.000 tropper blev taget til fange, mens halvdelen af det antal flygtede til Øst-Preussen for at blive interneret af Tyskland. En våbenhvile blev underskrevet i Riga den 12. oktober, hvilket fastlagde grænsen mellem Polen og Sovjetunionen som ville holde indtil udbruddet af den anden verdenskrig i september 1939.