Toulon II

Middelhavet ud for Frankrig

Østrigske Arvefølgekrig, 1744

Det første søslag i krigen udviklede sig fra et britisk (George II) forsøg på at afskære de maritime forbindelseslinjer mellem Frankrig (Louis XV) og det nordlige Italien. I slutningen af 1743 blokerede den engelske admiral Thomas Matthews havnebyen Toulon ved Middelhavet med 29 fartøjer. Den 19. februar sejlede den franske admiral De Court fra Toulon med 15 skibe fra hans egen flåde og 12 krigsskibe fra Frankrigs allierede, Spaniens (Filip V), flåde. Tre dage senere stødte de to fjendtlige flåder sammen i en forvirret og modstridende kamp. Underordnede kommandører på begge sider nægtede at adlyde deres overordnedes ordrer. Efter at have påført den største skade, afbrød den fransk-spanske flåde kampen, efter at mistet kun et skib (til kaptajn Edward Hawke, som senere skulle vinde større berømmelse). Matthews og tre af hans kaptajner blev stillet for en krigsret og afskediget fra tjeneste.