Torgau
Sachsen-Anhalt, Tyskland

Preussiske Syvårskrig, 1760 07.06.16

Den lange kampagne med manøvrer og slag i 1760 nærmede sig et klimaks om efteråret. Feltmarskal grev Leopold von Daun rykkede, i spidsen for 65.000 østrigske og andre tropper fra Det tysk-romerske Rige (Maria Theresia), til Torgau på Elben. Da han erfarede at en stor preussisk hær nærmede sig under Frederick II, den Store, organiserede Daun et befæstet lejr syd og vest for byen. Den preussiske konge marcherede op fra syd med 44.000 mand. Trods den kejserlige overlegenhed i antal og position, besluttede Frederick at gå til angreb den 3. november. Han sendte general Hans von Zieten for at angribe fjendens front, mens han foretog en bred cirkel til venstre (vest) for at komme ind med hovedangrebet på Dauns bagside. Zieten red frem med hans kavaleri, men stødte snart på østrigske lette tropper foran den defensive hovedstilling. Fordi han skulle overvinde denne modstand, var han ikke i stand til at indlede sit angreb på det forudaftalte tidspunkt kl. 14:00. Som et resultat mødte Frederick den fulde styrke af den østrigske artilleri- og musketild, da han ramte den fjendtlige position. Ud af de 6.000 blåklædte grenaderer i det indledende angreb, overlevede kun 600 kardæsk- og granatsalverne affyret fra fjendens 400 kanoner. Men kongen sendte hensynsløst reserver ind. Til sidst ved solnedgang fremtvang dette fortsatte pres, sammen med det forsinkede angreb fra Zieten, en indgang ind til de østrigske linjer. Som den voldsomme kamp rasede videre i mørket, trak Daun sin hær tilbage til byen og senere over Elben.
   Frederick havde erobret Torgau, men det havde kostet ham 13.120 tab, næsten en tredjedel af hans styrke. Østrigerne mostede 4.200 i dræbte og sårede og 7.000 fanger. Begge sider var for medtagede til at genoptage fjendtlighederne det år. Og med det blodige minde om Torgau i frisk erindring hos kommandørerne, blev kampagnen i 1761 en med manøvrer og kontramanøvrer.