Sidi Barrani

Ægypten

Anden Verdenskrig, 1940

Den tre år lange kampagne i Nordafrika åbnede i september 1940, da den italienske 10. armé under marskal Rodolpho Graziani invaderede Egypten fra Libyen. Ved Sidi Barrani, 100 km inde i Egypten, opstillede den italienske hær en række befæstede lejre i ørkenen. 130 km mod øst var den britiske Vestlige Ørkenstyrke (nogle gange kaldt Nil-arméen og senere omdøbt til XIII korps og endeligt 8. armé) under general Sir Richard O'Connor stationeret ved Mersa Matruh, endestation for den jernbane og vej som førte ud fra Alexandria. I en overraskende march foretog O'Connors hær på 36.000 (primært den 4. indiske infanteri- og 7. panserdivision) en cirkel syd om de italienske forsvarsværker og angreb lejrpladserne ved Sidi Barrani fra flanken og bagfra (vest) den 9. december. I løbet af tre dages kampe slog den britiske hær 75.000 italienske tropper på flugt og tog 38.000 fanger. Britiske tab udgjorde omkring 600. Aksemagternes første trussel mod Suez-kanalen var smadret.
   O'Connor pressede straks den 7. panserdivision vestpå over den libyske grænse mod Bardia. Den 4. indiske infanteridivision blev beordret til Eritrea af general Sir Archibald Wawell, den øverstbefalende over Mellemøstkommandoen.