Trods tilbageslaget
ved Camerinum i
298 f.Kr., førte Rom krigen til sine modstandere — samniterne,
gallerne, lucanianerne og etruskerne. I 295 førte Quintas
Fabius Maximus fem legioner over Apenninerne til byen Sentinum (Sassoferrato),
omkring 55 km inde i lande fra Adriaterhavet. Her stødte han på
en koalitionshær under samniteren Gellius
Equatius. Gallernes stridsvogne gav koalitionen en indledningsvis
fordel mod den romerske venstre fløj. Men på den højre
blev samniterne drevet tilbage, hvilket gjorde det muligt for Fabius at
angribe gallerne i flanken. Efter en voldsom kamp brød hele den
fjendtlige linje sammen, hvilket gav Rom en komplet sejr. Romerne mistede
8.200 mand, men de dræbte omkring 25.000 (inkl. samniternes kommandør)
og tog yderligere 8.000 til fange.
Den romerske triumf ved Sentinum viste sig afgørende.
Samnium accepterede fredsbetingelser som en selvstyrende allieret. Af
den oprindelige koalition stod kun gallerne og etruskerne i vejen for
totalt romerske overherredømme i det centrale Italien.