San Jacinto-floden

Texas, USA

Texas Uafhængighedskrig, 1836

Efter at have stormet Alamo den 6. marts, marcherede den mexicanske general Antonio de Santa Anna østpå til Galveston Bay. Her havde general Sam Houston samlet en lille hær af texas-amerikanere for at blokere vejen for den angribende styrke. Den 21. april mødte Houston Santa Annas 1.200 mexicanere langs med den venstre bred af San Jacinto-floden, nær dens munding. Selvom de var slemt undertallige, slog texanerne fjenden på flugt. Santa Anna blev taget til fange. Han gik med til at anerkende Texas uafhængighed (en aftale som senere blev afvist af den mexicanske kongres).
   Den 22. oktober blev Sam Houston den første præsident i republikken Texas. En formel begæring om indlemmelse i USA blev afvist den 25. august 1837. Men Texas blev optaget i USA den 29. december 1845, hvilket således forværrede forholdet til Mexico.