Sabine Crossroads-Pleasant Hill

Louisiana, USA

Nordamerikanske Borgerkrig, 1864

I den sidste større kampagne vest for Mississippi-floden, førte den føderale kommandør general Nathaniel Banks en flåde-/landekspedition op ad Red River mod Shreveport, Louisiana, fra den 10. marts. Den 18. april nærmede den føderale hær sig vejkrydset ved Mansfield, hvor den konføderale general Richard Taylor havde besluttet at stoppe sin 320 kms tilbagetrækning før den overlegne fjendtlige styrke. For at forsvare denne stilling, omkring 65 km syd for Shreveport, indsatte Taylor 5.300 infanteri og 3.000 kavaleri nogle få km foran sig, ved Sabine Crossroads. Selvom ingen af kommandørerne forventede at kæmpe her, trak forposter begge hære ind i slaget senere samme dag. I et voldsomt slag blev Banks' mænd drevet tilbage i uorden.
   Samme nat trak de føderate sig 25 km tilbage til Pleasant Hill. Taylor fulgte efter og angreb den næste eftermiddag banks, som havde samlet reserver til at give ham en styrke på mere end 12.000. Taylor blev, selvom han blev forstærket til en lille overlegenhed, slået denne gang. Under det to dage lange slag led han 2.500 tab. General Kirby-Smith, konføderal kommandør vest for Mississippi, beordrede en tilbagetrækning til Mansfield. Men da han opdagede at Banks allerede var på retræte, sendte Kirby-Smith Taylor for at genere den føderate kolonne.
   Banks, som havde mistet mere end 3.500 mand på to dage, opgav forsøget på at erobre Shreveport. Han faldt tilbage ned langs Red River, fulgt af admiral David Porters kanonbåde. Ved Alexandria blev han tvunget til at udkæmpe en række af småtræfninger den 1.-8. maj, før han udfriede både sin hær og flodflåde. Bans blev afløst senere samme måned. Kampagnen havde også frembragt så stor friktion i de konføderale rækker at Smith afløste Taylor. Således sluttede kampene i områdets på den anden side af Mississippi, som efter Vicksburgs fald den 4. juli 1863 var blevet en underordnet skueplads under krigen.